Coaching i en krisetid
Når krisen rammer, kommer der ekstra pres på dig som leder. Og når krisen rammer alt og uden varsel, kan du ikke hente råd og vejledning du ”plejer”. Du står ofte ret alene med ansvaret – og skal levere de rigtige løsninger. Hurtigt.
Og hvem støtter dig? Hvem har du i dit ringhjørne, når knockouten truer?
Hos Hudson Nordic kan du trække på erfarne og internationalt uddannede erhvervscoaches, der kun har fokus på én ting: At få dig – samt dine medarbejdere og din virksomhed – igennem en krise, der ikke spiller efter de kendte regler.
Alle vores coaches er certificerede som Professionel Certified Coaches (PCC) gennem The International Coach Federation (ICF), hvilket er din garanti for professionalisme, højt niveau og naturligvis fuld fortrolighed.
Vi har flere års erfaring med at coache via digitale medier eller over telefonen, og vi står naturligvis til rådighed, når det måtte passe dig bedst. Også når det er akut eller efter traditionel fyraften.
Brug os som din sparringspartner, uanset om dagens dagsorden er frygt for fremtiden, manglende likviditet, en forretningsmodel under massivt pres, medarbejdere i panik – eller en følelse af svimlende magtesløshed og handlingslammelse. Eller måske det hele på én gang og lidt til.
Vi hjælper dig til at:
- Finde de styrker, som skal i spil.
- Prioritere, hvad der er vigtigst lige nu. For din virksomhed – og for dig.
- Benytte de værktøjer, der helt konkret er brug for her og nu.
- Navigere i uvished.
- Kommunikere klart, tydeligt og rigtigt – ofte nok.
- Fokusere på dét, du selv kan gøre for at påvirke dine omgivelser og din situation.
- Styrke dit followship, så du også får dine nøglemedarbejdere godt gennem krisen.
- Kunne træffe beslutninger, som du måske aldrig har truffet før.
- Balancere dit rationelle og emotionelle jeg – og finde ud af, hvad der reelt er hvad.
- Finde din sårbarhed – og vende den til en styrke.
- Passe på dig selv, så du har overskuddet til at passe på både virksomhed og medarbejdere.
- Turde finde modet til at se de fordele, denne krise kan give dig.
Vi er med dig hele vejen. Kontakt os for en helt uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig til at skabe ro og overskud i kaos.