Det perfekte match
og sikkert samspil.

Når du overvejer et coachingforløb hos Hudson Nordic, inviterer vi dig til et gratis og uforpligtende møde med den coach, som vi tror bedst vil kunne matche dig og dine ønsker. Vi kan også kalde det et kemi-møde. For vores mål er klart: Du skal føle, at dit forløb er en succes – og du skal tro på, at vi sammen kan skabe den ændring og udvikling, som du drømmer om. Derfor er det en forudsætning, at du og din coach har en god kemi, et stærkt samspil – og nok så vigtigt: At du føler dig tryg.

Sammen danner vi os et billede af dig, dine udfordringer og din virkelighed ved at kigge nærmere på dine mål og din virksomheds forventninger til dig. Vi sætter også fokus på din motivation i forhold til dét overhovedet at gå ind i et coachingforløb:

Hvad driver dig, når du er den bedste version af dig selv? Hvad kæmper du med? Hvor stort tør du drømme? Og hvor meget er du villig til at knokle – med dig selv – for at nå dine drømme?

One size
fits none.

 

 

 

 

 

Der findes ikke en fast formel på et perfekt coachingforløb. Derfor findes der heller ingen facitliste. For ikke alle skal derhen, hvor du skal. Men hos Hudson Nordic ved vi af erfaring, at nogle ingredienser er fuldstændigt afgørende i ethvert godt coachingforløb, ikke mindst tillid og teamwork. For du skal godt nok selv trække i arbejdstøjet og gøre det hårde arbejde, men vi er med dig hele vejen. Hvis du altså tør byde os med på rejsen. For selvom det forhåbentlig bliver sjovt og lidt af en gamechanger for dig – ja, så bliver rejsen formentlig også indimellem både svær og udfordrende.

Til gengæld tør vi godt love dig, at du efter endt forløb kun vil ærgre dig over én ting:  At du ikke gik i gang for længe siden.

For os er udvikling ikke blot at udnytte og optimere de kompetencer, du har haft succes med indtil nu. For det, der har bragt dig hertil, bringer dig ikke nødvendigvis videre. Derfor hjælper vi dig med at blive bevidst om din egen Executive Presence. Hverken karakter, substans eller stil kan stå alene, men  hjælper dig sammen til altid at være en hel leder – uanset om du skal navigere i fremgang eller modgang.

Har du mod på at blive udfordret, skabe afgørende forandringer i din karriere og få redskaberne til at ændre det, du har brug for at ændre?

 

Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed…

Ingen af os er i stand til for alvor at flytte os, hvis vi ikke bliver bevidste om, hvad der måske forhindrer os i at få succes  – samt hvilke mønstre, vi trækker med os gennem vores liv.

Sammen øger vi din bevidsthed om, hvilke triggere, der måske forhindrer dig i at komme videre i din karriere eller for alvor lykkes med din lederrolle. Sammen skaber vi indsigt i alt det, der skal hjælpe dig til at fungere i balance med dig selv og dine omgivelser, både på jobbet og privat. For hos Hudson Nordic tror vi på, at balance er en forudsætning for, at du trives og får succes – og samtidig kan hjælpe andre til at opnå det samme.

 

De bedste råd er dine egne.

 

En tur i træningslejr

Du bliver ikke verdens bedste til tennis, hvis du ikke øver dig. Meget. Også når vejret er dårligt, du er træt – og resultaterne måske udebliver. Og du bliver heller ikke verdens bedste, hvis du ikke er klar til at se dine udfordringer i øjnene og gøre noget ved dem.

Sådan er det også, når du skal arbejde med dig selv. Det er ikke altid sjovt, men det er nødvendigt for at komme derhen, hvor det faktisk føles fuldstændigt fantastisk.

Under hele forløbet vil du opleve at være i trygge rammer, hvor vi øver os på konkrete cases fra din virkelighed. Det handler grundlæggende om at gå i intensiv træningslejr med fokus på det, der for dig er helt reelle udfordringer og forhindringer i din hverdag.

Træningen foregår løbende under vores sessioner, og du vil også mellem vores møder få konkrete opgaver, som du skal løse i din hverdag som leder. Men det er ikke gjort med det. Vi sætter også fokus på, hvordan du agerer i konkrete situationer, hvordan du påvirker din omverden, hvordan du bedst lykkes med det, der er vigtigt for dig – og hvilke ‘sandheder’ du fortæller dig selv.

 

Øvelse gør mester…

Sammen fokuserer vi på de områder og metoder, der giver dig den bedste effekt. Du skal ‘spille en kamp’ hver eneste dag, og vi giver dig de perfekte træningsfaciliteter, hvor alt kan prøves af og udfordres – fuldstændigt tilpasset dig og det, du har brug for.

Vi forankrer det gennem gentagelse, kontinuerlig forbedring og ikke mindst ved løbende at teste/undersøge i hvor høj grad, du mestrer det, du har brug for. Fordi vi ved af erfaring, at det øger sandsynligheden for succes af den mere holdbare og dermed sjove slags.

Vi slipper dig ikke

Et coachingforløb er meget mere end blot en række samtaler mellem to mennesker. Det er en stærk relation med fokus på dig, dine evner, dine udfordringer, din virkelighed og dine drømme.  En relation, som vi værdsætter og har stor respekt for. Derfor slipper vi dig heller ikke så let.

Efter dit coachingforløb kontakter vi dig efter henholdsvis 6 og 12 måneder – hvis du ønsker det, naturligvis – for at høre, hvor du er i forhold til dine mål, hvordan dit forløb hos os har hjulpet dig, og hvordan du eventuelt ønsker at styrke og udvikle dig yderligere.

Hos Hudson Nordic hjælper vi dig med at skabe rammerne for alt det, som kan gøre netop dig til en fremragende leder med udgangspunkt i din personlighed – og vi hjælper dig til at flytte både dig selv og andre med succes.

Er du interesseret i en snak om coaching?

Skriv til os på coach@hudsonnordic.com