BI & Data Specialist til Moove Group – Bagsværd
Vil du arbejde i Danmarks førende mobilitetsvirksomhed med HB Care og Dantaxi som to stærke brands, og hvor datadrevne beslutninger er i fokus og skal være fundamentet for al forretning? Interesserer du dig for at sætte data og indsigter i spil med henblik på at optimere og understøtte en forretning, og vil du gøre det i tæt dialog med interessenter på tværs af forretning og i ledelse? Og har du lyst til at arbejde med front-end Power BI opgaver og back-end MS Azure opgaver, direkte og gennem eksterne leverandører? Så skal du læse videre.
Du bliver Moove Groups ’go-to-person’ inden for BI & Data og rapporterer direkte til chefen for IT & Digital. Når du ønsker dyb faglig sparring, så har du dygtige kollegaer i IT samt erfarne BI specialister eksternt hos forskellige leverandører, så du bliver derfor godt understøttet og har muligheden for faglig og teknisk udvikling.
Om jobbet
Moove Group har et stort potentiale for at bruge data som grundlag for beslutninger og styring af deres drift. Der er en transformation i gang mhp. at skifte centrale IT-systemer, hvilket åbner op for at optimere og tilpasse datastrukturer og governance, og her spiller du en vigtig rolle i relation til at definere fremtidens måde at arbejde med data.
Dit arbejde foregår i spændingsfeltet mellem data og forretning, og hvor du leverer ’end-to-end’ Power BI-løsninger. Udover selv at lave front-end løsninger, så er du også opgavestiller og kontakt til eksterne samarbejdspartnere, som bidrager til datadrevne beslutninger på tværs af Moove Group. Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:
- Opbygge, vedligeholde og optimere Power BI-rapporter for at understøtte datadrevne beslutninger i organisationen.
- Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at forstå deres behov, og hvordan de bedst kan opfyldes gennem diverse løsninger.
- Bidrage til data governance og kvalitetssikring af valide data.
- Drive forankring og brug af rapporter i organisationen.
- Yde support til og træne Power BI-brugere samt understøtte ledelsen i deres forretningsindsigt og beslutninger.
Om profilen
Vi leder efter dig, der både trives med at udvikle front-end løsninger i Power BI og kan arbejde med back-end løsninger i MS Azure og Moove Groups on-prem data warehouse – og som kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med eksterne leverandører.
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund inden for IT eller tilsvarende. Det betyder knap så meget, om du er nyuddannet eller har 3-5 års erfaring – opgaverne kan skræddersyes til at passe til dit erfaringsniveau og ambitioner. Det vigtigste er, at du har indgående kendskab til Power BI og gerne har haft berøring med MS Azure.
Som person er du nysgerrig, initiativrig og handlingsorienteret. Du trives med en dynamisk hverdag, hvor opgaverne er forskellige, men hvor de alle bliver løst med højt engagement og kvalitet. Det fordrer derfor også, at du er proaktiv, selvmotiverende, selvstændig og er god til at prioritere og planlægge dine opgaver.
Hvorfor du skal vælge Moove Group
Moove Group er en engageret, uformel og tillidsbaseret arbejdsplads, som er præget af fokus på at skabe værdi for forretningen. Du bliver del af et godt team, der står for en bred vifte af opgaver indenfor udvikling, drift og support, hvor de hver dag tænker kreativt og løsningsorienteret i udviklingen af det fremtidige IT-landskab – og der er fokus på at have det sjovt sammen undervejs.
Mange af medarbejderne synes også, at det er ekstra motiverende, at der i disse år investeres i nye innovative systemer, som understøtter automatisering, digitalisering og optimering af forretningen og biler og bussers driftssystemer.
Arbejdsstedet bliver i nye lokaler tæt ved Bagsværd station, hvor der altid er friskbrygget kaffe, en lækker frokostordning og et godt socialt miljø, der byder på alt fra fredagsbar til kunstklub. Og vigtigst af alt… en masse sjove, søde og dygtige kollegaer.
Kontaktinformation
For mere information er du velkommen til at kontakte Jakob Schmidt-Hansen fra Hudson Nordic på mail js@hudsonnordic.com eller på telefon 31 21 07 12.
Du kan søge via ’ansøg’ i øverste venstre hjørne. Vi ser løbende på ansøgningerne.