Business Controller – Landbrug & Fødevarer

Vesterbrogade 6D, København,
Ansøgningfrist: 31/05/2024
  • Reference: 144409
  • Job type: RecruitmentProject

Business Controller til Landbrug & Fødevarer i København


Vil du arbejde med økonomistyring i en kompleks organisation med flere forskellige forretningsområder, interesseorganisationer, fonde og samarbejdskonstellationer, og hvor din viden er med at sikre optimal udnyttelse af budgetterne – for derigennem at være med til at sikre en innovativ og bæredygtig fremtid i en af landets største eksportindustrier? Så anbefaler vi, at du læser videre.


Som Business Controller og som en del af Koncernøkonomi tilbydes du en rolle med plads til læring og udvikling. Du er måske i dag revisor eller arbejder med finansiel controlling og har lyst til at brede dig ud og arbejde tættere med forretningen og mere fremadrettet med økonomistyring. Alternativt arbejder du allerede i dag med forretningsorienteret controlling og har lyst til at blive en del af en organisation med de nødvendige finansielle ressourcer til at gøre en forskel i og for samfundet.


I stillingen vil du rapporterer til økonomichefen med ansvar for Business Controlling og får otte engagerede kollegaer, som hver dækker deres forretningsområder. Samtidig bliver du en del af Koncernøkonomi, hvor du får ca. 40 kollegaer, og dertil samarbejder du med de bedste og mest passionerede eksperter inden for hver deres vidensområder.


Finansiel sparringspartner og økonomisk ”wizard” i relation til forretningsudvikling og -drift


I rollen som Business Controller får du mulighed for at arbejde tæt sammen med beslutningstagere i et af landets største erhverv. Du får et tæt samarbejde med områdedirektører, afdelingschefer og projektledere og hjælper dem med at træffe velbegrundede beslutninger. Du bliver deres økonomiansvarlige og deltager derfor også i udarbejdelse af business cases, indstillinger og andre opgaver, som er med til at videreudvikle deres ’forretning’.


Der vil primært være fokus på økonomistyring, forretningssparring samt projektregnskaber og finansiering. Derudover er du involveret i udarbejdelsen af periodiske- og årlige regnskaber for ’dine’ fonde og foreninger samt budgetter og forecasts. Nogle af dine opgaver bliver således, at:


  • udarbejde og kontrollere regnskabsrapportering, periodiseringer og afstemninger ifm. måneds-, kvartals- og årsregnskaber inkl. kontakt til og samarbejde med revisor.
  • opdatere afdelings- og projektansvarlige omkring økonomisk status.
  • følge op på og forklare afvigelser ift. budgetter og estimater samt analysere og rapportere relevante økonomiske nøgletal.
  • finansiel business partner og levere ledelsessparring til bl.a. branche-/sektorchefer og bestyrelser.
  • levere værdiskabende økonomiske analyser, beregninger og business cases ifm. optimering af forretningen, herunder proaktivt at udfordre forretningsområdernes aktiviteter og drift.
  • sikre kvalitet og præcision i ansøgninger, projektregnskaber og projektfinansiering ifm. eksternt støttede udviklingsprojekter og sikre korrekt rapportering til tilskudsgivere.
  • optimere systemer og værktøjer til økonomirapportering og -processer.


Revisor eller Controller med lyst til udvikling og at arbejde med hele den finansielle værdikæde


Vi søger en analytisk og forretningsorienteret Controller, som trives i en bred rolle, der spænder fra controlling til finansiel rådgivning og projektstyring. For at lykkes i rollen har du et skarpt øje for detaljer, en stærk talforståelse, evne til at prioritere leverancer og en sund sans for deadlines. Din udviklingsorienterede tilgang sikrer kontinuerlig forbedring af økonomiprocesser og rapportering. Med din selvstændighed, forretningsforståelse og sans for diplomatiet er du i stand til at sparre med og udfordre forretningen – og du gør det med en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang, og hvor din kommunikation er målrettet modtagerne.


Udover at være teamorienteret og en god kollega, har du særlige faglige kompetencer, som inkluderer:


  • Kandidatuddannelse inden for regnskab, økonomistyring eller tilsvarende, hvor du har fået en god værktøjskasse i regnskaber og budgetter. Alternativt har du en HD i regnskab og supplerer med relevant faglig erfaring.
  • Flere års erfaring inden for regnskab og revision eller finansiel og/eller business controlling – og gerne begge dele.
  • Gerne erfaring som økonomisk sparringspartner ifm. investeringer, optimeringer og sikring af daglig drift og vækst.
  • Erfaring med at opbygge, strukturere og drive processer med henblik på at sikre compliance.
  • Stærke IT-kompetencer, herunder superbruger af Excel og gerne have arbejdet med BI værktøjer som Power BI. Eventuelt har du også erfaring med ERP-systemer såsom Navision, Business Central og Jet.


Landbrug & Fødevarer tilbyder alsidighed, udvikling og gode kollegaer


Du tilbydes en spændende og alsidig stilling med en høj grad af selvstændighed og indflydelse. Derudover vil der løbende være mulighed for at sætte dit eget præg på interne processer gennem udviklings- og optimeringsopgaver. Dertil får du mulighed for løbende faglig og personlig udvikling, sparring og interne karrieremuligheder i organisationen. Der er fleksible arbejdsforhold, hvor det er let at planlægge egen tid og fokus på work-life balance.   


Lyder det som noget for dig?


For spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Manager Steffen Paaske Christensen hos Hudson Nordic på telefon 31 24 15 56 eller via mail på spc@hudsonnordic.com.


For at søge stillingen skal du klikke på ’ansøg’ i øverste venstre hjørne.


Om Landbrug & Fødevarer


Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation for landbruget samt fødevare- og agroindustrien. Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på næsten 200 mia. kr., repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.


Organisationen har 400 fødevare- og agroindustrielle virksomheder og 22.000 landmænd som medlemmer. Vores ca. 550 ansatte arbejder med eksportfremme og interessevaretagelse nationalt og internationalt, skaber ny viden gennem forskning og innovation, og rådgiver medlemmerne. Den årlige omsætning er på over 1,7 mia. kr., og Landbrug & Fødevarer finansieres af bl.a. kontingenter, tilskud, ejendomsafkast, konsulentopgaver og annoncer. Læs mere på www.lf.dk 

Vi forpligter os til mangfoldighed og inklusion

Hos Hudson Nordic går vi ind for lige muligheder for alle og støtter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race, farve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller udtryk, national oprindelse eller herkomst, alder, handicap, civilstand eller enhver anden karakteristika beskyttet af loven. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Commitment to diversity and inclusion

At Hudson Nordic we support equal opportunities for everyone and support the prohibition of discrimination based on race, colour, religion, gender, sexual orientation, gender identity or expression, national origin or ancestry, age, disability, marital status, or any other characteristic protected by law. Therefore, we encourage all interested candidates, regardless of background, to apply for this position.