Business Unit Manager til Foodpeople – med ansvar for Foodservice markedet
Er du klar til at tage Foodpeople til næste niveau?
Foodpeople A/S søger en ambitiøs og passioneret Business Unit Manager med ansvar for virksomhedens strategisk vigtige Foodservice marked. I tæt samarbejde med CEO og den øvrige ledelse vil du være en nøgleperson i at drive vækst, forretningsudvikling og sikre, at Foodpeople fortsætter sin rejse som en kompromisløs, toneangivende, bæredygtig og værdiskabende aktør på fødevaremarkedet. Stillingen kræver en person, der ikke kun har strategisk overblik og økonomisk indsigt, men også trives med at være hands-on og engagerer sig direkte i det daglige arbejde med kunder – både store og små virksomheder.
Rollen
Som Business Unit Manager for Foodservice markedet vil du være en central aktør i at realisere Foodpeoples ambitiøse vækststrategi. Det indebærer både at udvikle og implementere en tydelig strategi for kategorien samt at sikre, at omsætnings- og indtjeningsmål opfyldes. Der lægges vægt på, at man ikke blot fokuserer på det overordnede strategiske niveau, men også evner at være til stede i marken, hvor der arbejdes tæt sammen med både store kædekunder og mindre virksomheder.
Sammen med CEO og marketingteamet vil du udarbejde en langsigtet plan for vækst, der inkluderer udvikling af koncepter og sortiment, som matcher markedets behov. Derudover vil du arbejde målrettet med at styrke relationerne til nøglekunder, optimere årsaftaler og udvikle kundeplaner, der skaber vækst for både Foodpeople og deres kunder.
Du vil blive ansvarlig for budgetstyring, salgsmål og løbende opfølgning på performance, hvor du sikrer, at den økonomiske udvikling lever op til virksomhedens mål. Som leder af Foodservice teamet spiller du en afgørende rolle i at motivere og udvikle teamet, så ressourcerne anvendes optimalt for at understøtte virksomhedens strategiske mål.
Rollen kræver en person, der ikke er bange for at tage fat og komme ud til kunderne, hvad enten det er store kædekontorer eller små lokale restauranter og kantiner. Den praktiske involvering i forretningen er lige så vigtig som den strategiske ledelse, og det er en fordel, hvis du henter energi ved at være i direkte kontakt med kunder og opleve madmiljøet på nært hold. En ægte passion for mad er afgørende for at få succes i rollen.
Faglige kompetencer og erfaring
For at få succes i rollen forventes det, at du:
- Har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra indkøbssiden med en dokumenteret historik inden for salg og forretningsudvikling, herunder årsforhandlinger på højt niveau.
- Har erfaring med fødevarebranchen og et stærkt netværk inden for foodservice og gerne dagligvarebranchen.
- Har en relevant uddannelse inden for den kommercielle verden, salg, marketing, business eller projektledelse – gerne suppleret med en praktisk baggrund som kok eller lignende, hvilket vil styrke din kunde- og produktforståelse.
- Har erfaring med udvikling af koncepter og produkter, der matcher markedets behov og tendenser, og som kan skabe vækst for både Foodpeople og deres kunder.
- Er kommercielt drevet med flair for økonomi og budgetstyring, kombineret med stærke analytiske evner og en handlekraftig tilgang, der sikrer, at du hurtigt kan gennemskue forretningsmuligheder og løse udfordringer effektivt.
- Er en stærk relationsskaber, der formår at opbygge og vedligeholde tætte relationer både internt og eksternt. Du er teambuilder og har erfaring med ledelse af teams i et dynamisk miljø.
- Din arbejdsstil er struktureret, og du trives i et agilt miljø, hvor du forstår at balancere struktur og processer og agilitet. Du føler dig lige godt tilpas med at besøge kædekontorer som restauranter eller kantiner og værdsætter begge miljøer.
Foodpeople tilbyder
Stillingen byder på muligheden for at blive en del af en virksomhed, der er på en spændende rejse mod at blive en endnu stærkere og mere fleksibel aktør på fødevaremarkedet. Du vil arbejde i et dedikeret og passioneret miljø med stor frihed under ansvar og unikke muligheder for personlig og faglig udvikling. Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau.
Om Foodpeople A/S
Foodpeople er en passioneret fødevarevirksomhed, der kombinerer italienske og danske håndværks- og gourmettraditioner for at skabe kompromisløse produkter under brands som Il Fornaio, Jalm&B og Trianon. Med fokus på kvalitet, økologi og bæredygtighed leverer Foodpeople sine produkter til dagligvare- og foodservice-markederne i både Danmark og Sverige. Virksomheden beskæftiger 100 engagerede medarbejdere på Amager og har en klar vision om at udfordre den etablerede fødevarebranche med deres unikke tilgang til produktion og innovation.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Søren Bentsen eller Research Consultant Christian Skytt på +45 70 27 77 33 eller cts@hudsonnordic.com. Hudson Nordic støtter Foodpeople A/S i rekrutteringen. For at søge stillingen skal du klikke på “Ansøg” øverst til venstre på siden.