CRM Arkitekt – MS Dynamics til Kemp & Lauritzen

Indrykket 15/07/2020
  • Reference: 143709
  • Job type: RecruitmentProject
  • Ansøgningfrist: 01/01/0001

CRM Arkitekt – MS Dynamics


Vil du være med til én af de største MS Dynamics Field Service implementeringer i Danmark samt drive en end-to-end MS Dynamics CRM implementering? Og har du lyst til at være oversætter, ambassadør og bindeled mellem forretning og IT, og hvor du ligeledes er løsningsarkitekt og sikrer integrationsflowet på tværs af systemlandskabet? Så læs mere her…


Vi søger en CRM Arkitekt på vegne af Kemp & Lauritzen, der får en unik mulighed for at præge og drive implementeringen af MS Dynamics i organisationen. Kemp & Lauritzen sig i hastig fart, både gennem organisk vækst og opkøb, hvorfor flere store IT-implementeringsprojekter står for døren såsom udvælgelse, design af og implementering af bl.a. et HR- samt et CRM system.


Rollen som CRM Arkitekt er placeret i virksomhedens IT-organisation med i alt 20 interne medarbejdere og 10 tilknyttede eksterne konsulenter og med direkte reference til IT-chefen som en del af ledelsesteamet i IT.


Ambassadør og bindeled mellem IT og forretning – Løsningsarkitektur


Kort sagt får du i rollen som CRM Arkitekt ansvar for at levere løsningsarkitektur til relevante interessenter i organisationen og arbejde med end-to-end processer inden for bl.a. Field Service og CRM; hele tiden med fokus på at mindske kompleksitet og sikre standardisering. Design, blueprint og implementering vil ske ved agil udvikling i sprints, og du har en unik mulighed for at være med (næsten) helt fra begyndelsen. Det forventes, at du som CRM Arkitekt forstår at tegne og videreformidle visionen for platformen og strukturen – og ikke er bange for at gå forrest.


Dine ansvarsområder vil dække over:


  • Design af applikationsløsninger, der møder forretningens behov og krav.
  • Definere migreringer mellem as-is og to-be applikationsløsningsarkitektur.
  • Udvikle og vedligeholde fløsninger, som er i overensstemmelse med udviklingsmodellen.
  • Sikre compliance og alignment med Kemp & Lauritzens enterprise arkitektur / road map.
  • Bidrage med designanbefalinger samt kontinuerligt overvåge mulighederne for optimering og vedligehold af applikationerne.
  • Facilitere integrationstemaer i end-to-end processerne (walk-through, diskussion af designløsninger, opgaver og opfølgning)
  • Identificere nødvendige releases, servicepakker, versioner, udvidelser osv.
  • Facilitere og være i direkte dialog med eksterne leverandører af udvikling og teknologi.


En unik kombination af løsningsarkitektur og projektstyring i et agilt set-up


Vi leder efter dig, der selvstændigt og proaktivt løser dine opgaver, ligesom du finder det naturligt at tage ansvar og ejerskab for dine opgaver – og evner at inspirere andre til at gøre det samme. Du er løsningsorienteret og med en pragmatisk holdning til, at en løsning skal virke og ikke nødvendigvis bare være smart at se på. Du evner at træffe beslutninger på baggrund af din erfaring og modenhed, og du er ikke bange for at skubbe sagligt tilbage, når forretningen skubber på. Du er nysgerrig og demonstrerer en åben forretningsorienteret profil, der formår at bygge relationer med og agere bindeled mellem IT og forretningen. Du evner at stille spørgsmål, lytte og udfordre de svar og forventninger, der kommer tilbage.


Dertil kommer du gerne med en uddannelsesmæssig ballast og arkitekturforståelse samt erfaring med at udarbejde og designe road maps og løsningsarkitektur. Derudover har du erfaring med projektstyring og udvikling inden for agile metoder og standarder, og hvor du har et udpræget leverancefokus.


Det er et krav, at du har har god erfaring med MS Dynamics med speciale i CRM og følgelig en god forståelse for de kommercielle forretningsprocesser. Vi søger ikke nødvendigvis super-teknikeren, men snarere den, som kan balancere en solid forretningsforståelse med en god teknisk interesse og erfaring. I dit arbejde er du systematisk og med sans for dataanalyse og struktur, der hjælper til at holde fokus og skabe fremdrift i dine projekter.


Om Kemp & Lauritzen


Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Gennem årene har virksomheden stået for en række af Danmarks største teknikopgaver – fra servicering af Storebæltsforbindelsen til udvikling af driftskoncepter for flere af Danmarks store erhvervsvirksomheder.


Virksomhedens IT-organisation består af 20 medarbejdere samt adskillige eksterne konsulenter, og IT-organisationen er en essentiel støtte i Kemp & Lauritzens generelle udvikling og vækst ved bl.a. at drive en øget digitalisering og standardisering af systemer og værktøjer.


Lyder dette som noget for dig?


Så tøv ikke med at søge stillingen via knappen ovenfor. Hudson Nordic håndterer rekrutteringen i samarbejde med Kemp & Lauritzen, og du er velkommen til at kontakte Ann Sophie Thalund eller Camilla Svendsen på tlf. +45 70 27 77 33 for mere information om stillingen.