Data Center / Site Manager

Kastruplundgade 22, 2, Kastrup, Danmark
Ansøgningfrist: 01/01/0001
  • Reference: 143768
  • Job type: RecruitmentProject

Data Center / Site Manager til NORDUnet – København


NORDUnet tilbyder en rolle som Site Manager, som er et centralt omdrejningspunkt for udbygning og drift af datacentre i Københavnsområdet og POP’er som forbinder NORDUnets europæiske internationale netværk. Derudover vil der være ansvar for brandalarm, strøm, køling osv. på NORDUnet’s nordiske hovedkontor i Kastrup samt adskillige POP’er.


Hvorfor NORDUnet?


For specialister, der motiveres af nye teknologier og at udfordre begrænsninger, så er NORDUnet et spændende sted at være, idet der investeres mange ressourcer i udbygning, opgradering og finjustering af deres nordiske netværk og netværksforbindelser ud i verden. NORDUnet supporterer udelukkende de nordiske landes akademiske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som alle kræver stor datakapacitet og nye tjenester.


Hvorfor den her rolle?


NORDUnet har nogle af de dygtigste specialister, der arbejder inden for tre områder; leverance af platformen til drift af tjenester for kunderne samt forskellige interne tjenester og systemer; leverance af medietjenester, som er realtidskommunikation og mediehosting; samt ”Network Planning & Engineering”, som du vil blive en del af, og som er hovedansvarlig for netværket, både langdistance og lokalt i NORDUnet’s datacentre. Du samarbejder med 3 Network Engineers (IP/Optical) samt rapporterer til og samarbejder med en operationel leder.


For dig med en elektriker baggrund, indsigt i netværksfibre og erfaring fra at bygge data- eller netværkscentre er der rig mulighed for stort råderum, selvstændigt ansvar og mange forskelligartede opgaver. Da NORDUnet har samarbejde med og kommunikation mellem andre europæiske netværksorganisationer og deres datacentre, får du også mulighed for 10-20 dages rejseaktivitet årligt. Der er 3 datacentre, som er placeret i Storkøbenhavn samt mange mindre POP’er (forstærkersites) i hele Europa.


For dig, som trives med en blanding af mange forskellige opgaver, der strækker sig fra;


  • opsætning og konfiguration af servere og routere
  • planlægning af strømudvidelser samt træffe beslutninger om og bestilling af strøm og kabler
  • vedligehold af fibre og strøm samt dokumentation heraf
  • kontakt til brand og myndigheder som facility ansvarlig
  • diverse andre tekniske opgaver.


Hvem søger vi?


Vi forestiller os, at du er uddannet elektriker eller ingeniør, og du har derigennem fået en god forståelse for at beregne og ”trække” strøm samt at sætte udstyr op. Derudover har du gerne en baggrund fra tele- eller netværksbranchen, hvor du er vant til at arbejde med opbygning af data- eller netværkscentre. Igennem din erfaring har du gerne stiftet bekendtskab med Site Manager rollen, hvor du har fuldt overblik og ansvar for ”dit” udstyr. Du må gerne kende begreber som DWDM og core network. Qua at du har en del med udlandet at gøre, kan du begå dig på et godt niveau på engelsk.


Som person er du udadvendt og serviceorienteret. Når der er et problem, så løser du det – og du gør det meget gerne selvstændigt og pragmatisk. Du evner dog også at være en god kollega, der hjælper andre og spørger til råds, når der er behov. I det daglige balancerer du mellem og motiveres af en kombination af teknik og dokumentation / administration.


Kontaktinformation


For mere information er du velkommen til at kontakte Annette Timmermann eller Camilla Svendsen fra Hudson Nordic på telefon 70 27 77 33. For at søge skal du trykke på ”ansøg” i toppen af siden


Om NORDUnet


NORDUnet er etableret af de nationale forskningsnet (NREN=National Research and Education Network) i Norden med henblik på at have en fælles organisation, der varetager internetforbindelser mellem de nordiske lande og ud i verden, driver tjenester hvor det er relevant, og repræsenterer de nordiske NRENs i internationale netværksorganisationer.


NORDUnet leverer sammen med nationale og internationale partnere global internetforbindelse og netværksrelaterede IT-tjenester til de nordiske landes akademiske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Derudover driver NORDUnet et antal medierelaterede tjenester for de nordiske landes NRENs. Udover arbejdet med netværkstjenester og services planlægger og afholder NORDUnet en række tekniske workshops og konferencer. NORDUnet driver eget udstyr, både netværk, dedikerede servere og virtualiseringsplatforme og har ca. 30 ansatte primært fordelt på to kontorer i henholdsvis Kastrup og Aalborg.