Dynamics 365 CE applikationskonsulent til Kemp & Lauritzen – Business Solutions

Roskildevej 12, Albertslund, Danmark
Ansøgningfrist: 31/10/2023
  • Reference: 144304
  • Job type: RecruitmentProject

Dynamics 365 CE applikationskonsulent til Kemp & Lauritzen – Business Solutions


Vil du blive en del af noget nyt og spændende? Kemp & Lauritzen (K&L) er traditionelt kendt for at være Danmarks største tekniske installationsvirksomhed og vil nu også tilbyde nye digitale services  til deres kunder. Som Dynamics 365 Customer Engagement (CE) applikationskonsulent får du en central rolle i at skabe rammerne for, at eksterne kunder, så de kan blive en del af K&L’s nyetablerede kundeunivers og -platform – som giver adgang til unikke data, der kan bruges i kundernes drift, rapportering på bæredygtige data og deres forretningsudvikling.


Kemp & Lauritzen har et mål om at blive Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner og én af landets bedste arbejdspladser, hvilket på ingen måde er urealistisk, men det kræver ledelsens støtte og fokus. IT har derfor et stort strategisk fokus for topledelsen og spiller en helt central rolle i realiseringen af en ambitiøs vækststrategi. Der er også tale om en ”gamechanger” for branchen som helhed, hvor f.eks. grønne omstillingsdata og anden data eksponeres og kan bruges i kundernes bæredygtige beslutninger.


Vil du være en del af en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed? Det håber vi, da du også får mulighed for at blive en del af en IT-organisation med fokus på ”Microsoft First”, og som bruger nogle af de nyeste teknologier. Du vil få mulighed for at arbejde med spændende cloud-baserede projekter inden for Dynamics 365 og Power Platformen. For eksempel har K&L landets største Field Service løsning, som 1.800 teknikere dagligt benytter sig af.


Din arbejdsplads kan enten være på K&L’s hovedkontor i Albertslund eller på kontoret i Tilst uden for Århus. Der er selvfølgelig mulighed for hjemmearbejdsdage, og så bliver du en del af verdens bedste team – det synes de selv, og det bekræfter jævnlige medarbejdertilfredsmålinger også.


Kundeprojekter uden timefakturering og med fokus på værdiskabelse


Som applikationskonsulent får du mulighed for at arbejde med nogle af de mest unikke kommercielle applikationsinstallationer i form af Dynamics 365 Customer Service, Field Service, Sales samt Power Pages. Du er en vigtig bidragsyder i at skabe løsninger for eksterne kunder, hvor de får adgang til værdiskabende data og indsigter, og hvor du medvirker til at skabe og udvikle et nyt forretningsområde for K&L.


Og så tror vi også på, at det kan være spændende at blive en del af at udvikle en internt orienteret IT-organisation til også at være en eksternt orienteret forretningsenhed, der bidrager til bundlinjen.


Dine opgaver centrerer sig om løsningsdesign, udvikling og løbende forbedringer via 3rd level support. En række af dine opgaver bliver mere projektbaserede og med stor plads til at tage initiativ og få ejerskab. Hvis du har en drøm om at blive løsningsarkitekt, så vil du opleve, at dine opgaver og træning kan klæde dig på til det.


Erfaring med konfiguration af MS Dynamics 365 CE suiten


Vi forventer, at du kommer med nogle års erfaring inden for konfiguration af Dynamics 365 og gerne med dele af Dynamics CE suiten eller tilsvarende. Derudover trives du med kundekontakt, selvstændige opgaver og at kunne følge dine opgaver fra ”vugge til grav”. Det betyder selvfølgelig, at du kan hæve dig en smule op i helikopterperspektiv samtidig med at være hands-on og ”lege i sandkassen”.


Som person har du fortsat lyst til faglig og personlig udvikling, og Kemp & Lauritzen prioriterer begge dele og baseret på dine individuelle behov. Du er derfor nysgerrig, reflekteret og åben for relevante certificeringer og træning.


IT-organisationen


Du bliver en del af en succes, og hvor fokus er på vækst frem for begrænsninger. Teamet i IT er gennem de sidste 3 år vokset til at være omkring 30 engagerede medarbejdere, og det stopper ikke her, da IT er en essentiel støtte i K&L’s generelle udvikling og vækst ved bl.a. at drive en øget digitalisering og standardisering af systemer og værktøjer.


Som en del af Application teamet og som en del af Business Solutions, der fokuserer på K&L’s eksterne kunder, refererer du til teamets Business Application Manager, der selv har en solid erfaring fra både eksterne og interne roller indenfor Dynamics 365. Du får også 7 søde og engagerede kollegaer, som alle er erfarne med 3rd level support og udviklingsprojekter inden for forskellige dele af Dynamics 365 platformen. Derudover får du en bred kontaktflade med interessenter på tværs af forretningen – fra regionschefer, backoffice til planlæggere – og ikke mindst – med K&L’s engagerede kunder.


Om Kemp & Lauritzen


Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Gennem årene har K&L stået for en række af Danmarks største teknikopgaver – fra servicering af Storebæltsforbindelsen til udvikling af driftskoncepter for flere af Danmarks store erhvervsvirksomheder. I alt har K&L 2.700 medarbejdere og en omsætning på 3,3 mia. dkr. – og har et mål om en omsætning på 5 mia. dkr. i 2025.


Lyder dette som noget for dig?


Så søg stillingen via knappen ovenfor. Hudson Nordic håndterer rekrutteringen i samarbejde med K&L, og du er velkommen til at kontakte Search Consultant Jakob Sørensen på tlf. +45 3121 0712 eller på mail js@hudsonnordic.com for mere information om stillingen.

Vi forpligter os til mangfoldighed og inklusion

Hos Hudson Nordic går vi ind for lige muligheder for alle og støtter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race, farve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller udtryk, national oprindelse eller herkomst, alder, handicap, civilstand eller enhver anden karakteristika beskyttet af loven. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Commitment to diversity and inclusion

At Hudson Nordic we support equal opportunities for everyone and support the prohibition of discrimination based on race, colour, religion, gender, sexual orientation, gender identity or expression, national origin or ancestry, age, disability, marital status, or any other characteristic protected by law. Therefore, we encourage all interested candidates, regardless of background, to apply for this position.