Filialchef til Lauritz.com – Aarhus

Ansøgningfrist: 01/01/0001
  • Reference: 143951
  • Job type: RecruitmentProject

Filialchef til Lauritz.com – Aarhus


Hudson Nordic søger lige nu en salgsorienteret Filialchef til Lauritz.com, med ansvar for Aarhus afdelingen, samt et salgskontor i Kolding. Du vil blive en del af en spændende forretning men stort vækstpotentiale og har ansvaret for den daglige salgsledelse af 15 medarbejdere, med reference til Country Manager Danmark.


Gennem et stærkt lederskab skal du sammen med filialens eksperter og øvrige medarbejdere sikre et kontinuerligt flow af kvalitetsprodukter og løfte filialen mod nye højder både omsætnings- og indtjeningsmæssigt. Via din evne til at skabe værdifulde kontakter og positiv opmærksomhed, gør du huset til et mødested for både købere og sælgere.


Beliggenheden er i Aarhus.  


Rollens hovedopgaver består af:


  • Fuldt P/L-ansvar for filialen i Aarhus (inkl. Kolding)
  • Overordnet ansvar for at sikre filialens omsætningsudvikling, inklusiv budget, salg, vareskafning og optimering af logistik og økonomi i filialen
  • Sikre et kontinuerligt og solidt vareflow i filialen ved at skabe kommercielle samarbejde med antikhandlere, gallerier, flyttefirmaer, advokater etc., samt nye varer fra leverandører og producenter
  • Lede og motivere vurderingseksperterne mod større fokus på salg og proaktive tiltag
  • Ansvar for filialens lokale markedsføringsaktiviteter, samt udvikle og styrke Lauritz.com’s position på de lokale markeder
  • Udvikle interne forretningsgange, herunder fokus på daglig drift og tilrettelæggelse af arbejde inkl. vagtplaner
  • Optimere logistik omkring håndtering af varer, herunder transport og opbevaring


Salgsstærk leder


Vi leder efter en stærk salgsleder med kommerciel baggrund. Det er ikke et krav, at du kommer fra auktionsbranchen, men det er et plus hvis du har interesse og fornemmelse for indbo, kunst og design.


Du kommer med salgsledelseserfaring og har tidligere ledet et tilsvarende team af medarbejdere med forskellige passionerede personaletyper og du har lyst til at udvikle dine medarbejder med respekt for deres ekspertise indenfor de forskellige områder. Desuden, kan du lide selv at tage handskerne på og sikre et godt kundepotentiale.


Kvalifikationer


  • Erfaring med salg og salgsledelse og/eller ledelse af specialister
  • Forståelse for og indsigt i vareflow og håndtering af logistik
  • Gode administrative kundskaber, kan definere logiske arbejdsprocesser og anvender gerne tal og beregninger i dit lederskab
  • Skal kunne forstå den digitale indflydelse og hvilke mekanismer, der driver nethandel. Du må gerne have erfaring med internettet som salgskanal
  • Vant til at definere og segmentere kundeemner
  • Erfaring med forandringsledelse
  • Flydende dansk i skrift og tale


Personligt er du Købmand med stort K, du er kreativitet i din tilgang til aktiviteter og du fremstår som en synlig leder og kommunikerer klart og motiverende med dine medarbejdere. Du er ambitiøs og har en løsningsorienteret approach til at nå dine mål. Du er samtidig en opsøgende og dygtig relations bygger. Du har en handlekraftig personlighed og god indsigt i mennesker og din arbejdsform er logisk og struktureret.


Om Lauritz.com


Lauritz.com er Nordens største auktionshus. Med konverteringen til www.lauritz.com i slutningen af 1999, var Lauritz.com A/S det første auktionshus, der gik over til internetauktioner. Lauritz.com er en åben og enkel salgsplatform, der kombinerer de bedste elementer fra den traditionelle auktionsverden (ekspertise, indeståelse og eftersyn) med moderne informationsteknologi (tilgængelighed og rækkevidde).


Lauritz.com Group A/S har i dag 12 auktionshuse fordelt i 2 lande, Danmark, Belgien, hvor sælgere dagligt kan indlevere, og købere kan gå på eftersyn. I Danmark er man fordelt på 11 filialer.


Lauritz.com i overordnede tal:


  • Auktions omsætning ca. 800 mio. kr.
  • Mere end 4 mio. besøg pr. måned
  • Op til 1,4 mio. unikke besøgende pr. måned
  • Over 3 mio. kunderegistreringer
  • Ca. 10.000 kunderegistreringer pr. måned
  • En rækkevidde på 170 lande i hele verden
  • Typisk mere end 10.000 igangværende auktioner
  • Cirka 270.000 auktionsenheder solgt i 2020


Lyder dette som noget for dig?


Hudson Nordic varetager rekrutteringen på vegne af Lauritz.com og du søger stillingen ved at klikke på knappen ”Ansøg” ovenfor, hvor du samtidig kan læse og godkende hvordan vi behandler din persondata efter gældende lovgivning.