Head of Accounting til Red Barnet

Indrykket 14/10/2020
  • Reference: 143751
  • Job type: RecruitmentProject
  • Ansøgningfrist: 01/01/0001

Head of Accounting til Red Barnet


Brænder du for at gøre en forskel, både fagligt og for andre mennesker? Har du lyst til at bygge videre på din ledererfaring med ledelse af 6 kompetente og engagerede medarbejdere? Og har du lyst til en hverdag med en stærk teamånd, højt til loftet og plads til at sætte dit eget præg på processer og templates?


Så er Red Barnet en organisation, der giver dig plads til udvikling og faglige udfordringer samtidig med at være en arbejdsplads, hvor alle arbejder for at skabe rammerne for at kunne gøre en forskel for udsatte børn rundt omkring i verden.


Stillingen er ifm., at den nuværende Head of Accounting har lyst til at fortsætte i en specialistrolle blevet justeret en smule i indhold og scope. Som Head of Accounting bliver du ansvarlig for hele finansprocessen fra bogføring til måneds- og kvartalsrapportering og til at aflægge årsregnskab. Stillingen rapporterer til CFO’en og bliver en del af ledelseslaget i finans.


Jobbet


Som Head of Accounting bliver du ansvarlig for regnskabssektionen og vil udover de finansielle leverancer også udvikle og optimere processer samt sikre en høj kvalitet og compliance på tværs af opgaverne. Som ledere sikrer du, at dit team har de rette betingelser for at kunne levere og støtter dem i deres opgaver og beslutninger. Som ansvarlig for sektionen bliver du også en bidragsyder samt medvirker til at implementere et nyt ERP system (Agresso), der er planlagt til at gå i luften primo 2022, og så er der selvfølgelig løbende andre systemopdateringer og en øget digitalisering.


I det daglige får du en bred berøringsflade med den øvrige finansorganisation, forretningsområderne, regionsafdelingerne, de frivillige, donorer samt ekstern revision og myndigheder. Overfor dem viser du dig som en Head of Accounting med overblik og fokus på at levere iht. den fastlagte strategi, handlingsplaner og finans-årshjulet.


Du og din sektion er ansvarlige for at levere:


  • Styring af det daglige bogholderi og godkendelse af daglige betalinger.
  • Afstemninger, moms, skat, løn o.a.
  • Månedsrapportering med afvigelsesforklaringer.
  • Budgettering i samarbejde med CFO.
  • Klargøring af materiale til revision samt rådgivning til revisionen ifm. nationale og internationale programmer.
  • Kontakt til Skat, Danmarks Statistik o.a.


Kompleksiteten i regnskaberne vil bl.a. være inden for momsrettede problemstillingerne, rapportering til donorer på de projekter, de støtter. Derudover forventer vi, at du som leder, sætter retning, skaber klare strukturer og rammer samt er en engagerende og udviklende leder.


Profilen


Som person viser du en god evne til at skabe engagement og opbakning til dine ideer. Du forstår på overbevisende vis og med klar tale at levere dine budskaber. I din ledelse og omgang med andre viser du en god forståelse for deres udgangspunkt. I dit arbejde og dine leverancer er du detaljeorienteret, imødekommende, fleksibel og vedholdende.  Du er vant til at arbejde med stramme deadlines, og hvor der til tider kan være pres på, og så motiveres du positivt af komplekse faglige problemstillinger.


Dine faglige kvalifikationer indeholder:


  • Relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau inden for regnskab.
  • Gerne en baggrund som revisor og ellers naturligt have ”vokset op” inden for regnskab og finansiel rapportering.
  • Praktisk erfaring med bogføring, lønprocesser, månedsrapportering og årsregnskab (ÅRL).
  • Ledelseserfaring og stor lyst til fortsat at udvikle dig som leder.
  • Gerne kendskab til projektregnskaber med eksterne interessenter fra en NGO, men det er ikke et krav.
  • Dansk som modersmål og skriftlig og mundtligt engelsk på et godt niveau.
  • It-kompetencer og gerne erfaring med NAV, Agresso eller tilsvarende samt superbruger i Excel.


Finans i Red Barnet


Finans og IT i Red Barnet er midt i en spændende transformation henimod en øget digitalisering, effektivisering og en større grad af tværgående fokus og samarbejde. Der er 4 sektioner; Accounting, Business Finance & Due Diligence, Project Finance & Compliance samt Digitalization & Internal Services. I alt arbejder der ca. 18 personer fordelt på de 3 finanssektioner.


Kulturen er præget af samarbejde, respekt og tilgængelighed. Der er sjældent langt fra en god ide til handling. Som en NGO er Red Barnet på ingen måde lønførende, men til gengæld har medarbejderne mulighed for at udleve nogle faglige ambitioner i en organisation med forståelse for det hele menneske.


Kontaktinformation


Klik på ”ansøg” øverst på denne side. Vi ser løbende på ansøgningerne, hvorfor vi anbefaler dig at søge hurtigst muligt. For mere information er du velkommen til at kontakte Camilla Svendsen eller Annette Timmermann på telefon 70 27 77 33.


Om Red Barnet


Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. For enhver pris. Hver time. Hver dag. Overalt i verden. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.


Red Barnet går forrest i kampen for de dårligst stillede børn. I Danmark og resten af verden. Vi yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft.


Red Barnet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Ønsker du at arbejde for os, er du forpligtet til at følge vores interne børnebeskyttelsespolitik.