Head of Quality Assurance til Royal Unibrew

Faxe Allé 1, Faxe, Danmark
Indrykket 10/07/2020
  • Reference: 143705
  • Job type: RecruitmentProject
  • Ansøgningfrist: 01/01/0001

Head of Quality Assurance til Royal Unibrew i Faxe


Vi søger en erfaren og udviklingsorienteret QA Manager til at videreudvikle Royal Unibrew’s QA/QC afdeling og sætte retning og høje standarder for processer inden for og dokumentation om kvalitet. Sammen med 14 erfarne medarbejdere og en mellemleder skaber du en moderne og effektiv kvalitetsfunktion, som kan understøtte Royal Unibrews brede produktportefølje og vækst. Du får en spændende mulighed for at drive mål og ambitioner for kvalitet i en international innovativ fødevarevirksomhed.


Royal Unibrew


Royal Unibrew er en ledende regional drikkevarevirksomhed på en række markeder – primært i Nordeuropa, Italien, Frankrig og på de internationale markeder for maltdrikke. 2.400 medarbejdere arbejder dagligt med at producere, markedsføre, sælge og distribuere kvalitetsdrikkevarer med fokus på brandede produkter inden for øl, malt- og læskedrikke samt cider og long drinks. Med en årlig omsætning på 7,4 mia. kr. er Royal Unibrew Danmarks andenstørste drikkevareproducent. Der er hovedkontor i Danmark i Faxe, hvor både produktion- og lager også er repræsenteret, og endvidere er der i Danmark også produktion på Albani i Odense samt et mikrobryggeri.


Rolle med fokus på ledelse, processer og interaktion med forretning og leverandører


Som QA Manager bliver du overordnet leveranceansvarlig for dit område og ansvarlig for, at Royal Unibrew’s produkter lever op til interne og eksterne kvalitetskrav, når de når kunderne. Du får en vigtig opgave i at sætte rammerne for QA’s samarbejde internt med forretningen og eksternt med leverandørerne, og du skal således også etablere en Version 2.0 af QA i relation til processer, leverancer og forretnings- og kundeorientering.


Dit råderum bliver stort og gennem din deltagelse i Supply Chains ledergruppe er du med til at sikre, at QA bidrager, hvor det giver mest værdi. Udover at lede, motivere og inspirere dine erfarne medarbejdere og mellemleder bliver du også ansvarlig for:


  • Sætte retning for fremtidens QA/QC i relation til kvalitetskrav, processer, dokumentation, auditering og opfølgning.
  • Validere kvalitetsprocesser vha. produktionsspecifikationer, SOP’er og dokumentation.
  • Udvikle QA planer gennem bl.a. risikoanalyser samt forebyggende og korrigerende handlinger.
  • Vedligeholde og forbedre produktionskvalitet gennem bl.a. audits, undersøgelse af klager samt løbende evaluere produkt designs og produktionsmetoder.
  • Udvikle dokumentation og rapportering, stabilitetsstudier samt identificere trends o.a.
  • Opdatere og informere Supply Chain og Royal Unibrew som helhed på ny lovgivning og risici.
  • Ledelses- og budgetansvar


Stærk faglighed inden for fødevarer / kemi kombineret med passion og lyst til ledelse


Vi forestiller os, at du kombinerer en relevant uddannelse inden for f.eks. levnedsmidler, kemi eller pharma med erfaring fra en kvalitetsfunktion i en større fødevare-, pharma-, kemi- eller anden produktionsvirksomhed. Igennem dit arbejde har du opnået solid erfaring med kvalitetstemaer og kendskab til certificeringer som f.eks. FSSC 22000, ISO 9001, ISO14001 eller lignende. Du kombinerer din praktiske erfaring med erfaring fra ledelse af specialister og evt. mellemledere. Du er vant til at arbejde på både dansk og engelsk.


Som person præsenterer du dig som en stærk relationsskaber og med en stærk kundeorientering og -forståelse. Du besidder høj integritet og går ikke på kompromis med kvalitet, men omvendt forstår du også at implementere processer, som understøtter forretningen og produktionen. Du præsenterer dig som analytisk og understøtter dine løsninger og beslutninger med fakta og data. Når du kommunikerer til dine omgivelser, gør du det sælgende, engageret og overbevisende. Dine medarbejdere oplever det samme engagement, og at du oprigtigt går op i deres faglige og personlige udvikling ved bl.a. at sætte krav og være støttende.


QA afdelingen


Den danske Supply Chain organisation spænder over produktionsplanlægning, fabrikkerne i hhv. Faxe og Odense, CSR, Innovation, Planlægning, Logistik samt QA. Du bliver en del af ledergruppen og en aktiv bidragsyder i at sikre smidige og kvalitetsorienterede processer og dokumentation i supply chain. Du har tre medarbejdere i direkte reference, og de er en laboratoriechef med ansvar for QC i Faxe og Odense, en medarbejder med ansvar for ISO samt en QA koordinator.


Kontaktinformation


For at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Camilla Svendsen fra Hudson Nordic på telefon +45 70 27 77 33. Hudson Nordic samarbejder med Royal Unibrew omkring selektionen.