Head of Strategy til Danske Shoppingcentre
Er du klar til at bringe din strategiske erfaring i spil hos Danmarks førende aktør inden for shoppingcentre? Vil du være med til at forme fremtidens shoppingmiljøer og drive bæredygtige forretningsmodeller?
Hvis du har solid erfaring med strategi og forretningsudvikling, samt en baggrund inden for management consulting – kan rollen som Head of Strategy hos Danske Shoppingcentre være din næste spændende udfordring.
Danske Shoppingcentre søger en skarp og ambitiøs Head of Strategy, der kan være med til at sætte den strategiske retning for deres fortsatte udvikling. I denne rolle refererer du direkte til virksomhedens Strategidirektør og vil også være en sparringspartner for den øverste ledelse. Du bliver ansvarlig for et team på tre medarbejdere, der vil supportere og drive den strategiske proces fra analyse og validering til eksekvering i tæt samarbejde med ledelsen i de 17 shoppingcentre.
Primære ansvarsområder
- Lokalt forankret Centerstrategier: Bidrag til og overvåge udviklingen af individuelle strategiske forretningsplaner for de 17 shoppingcentre.
- Facilitere og drive strategiske processer: Du vil spille en central rolle i at udvikle og eksekvere både den langsigtede og årlige strategiplan.
- Markedsanalyse og konkurrentovervågning: Gennem løbende analyse af markeder, konkurrenter og kundetendenser identificerer du vækstmuligheder og mulige udfordringer.
- Tværorganisatorisk samarbejde: Koordiner med ledelsen og resten af driften for at sikre fælles retning i implementeringen af strategiske initiativer.
- Projektledelse: Du vil have ansvar for at styre strategiske projekter fra idé til implementering, sikre, at deadlines og målsætninger overholdes.
- Opfølgning og evaluering: Overvåg og evaluer lokale strategiske initiativer for at sikre, at de når de opsatte KPI’er.
Faglige kvalifikationer
- Minimum 3-5 års erfaring inden for strategi, forretningsudvikling eller management consulting – en baggrund fra management consulting foretrækkes, da det giver en stærk metodisk tilgang til at drive komplekse strategiske initiativer og evnen til at agere rådgiver på højt niveau.
- Erfaring med markedsanalyse og identifikation af vækstmuligheder.
- Stærke kommunikations- og præsentationsevner, så strategier kan formidles klart og præcist til stakeholdere i hele organisationen.
- Erfaring med projektledelse, fra idéudvikling til implementering af strategiske initiativer.
- Relevant uddannelse på kandidatniveau, fx inden for økonomi, forretningsudvikling eller lignende.
Personlige kompetencer
- Skarpe analytiske evner og en strategisk tilgang, der gør dig i stand til at omsætte data og indsigt til konkrete handlingsplaner.
- Evnen til at skabe stærke relationer på tværs af organisationen og navigere blandt mange interessenter.
- En resultatorienteret og struktureret tilgang til opgaver og projekter.
- Proaktiv og selvstændig med et stærkt drive for at levere resultater af høj kvalitet.
- I stand til at håndtere komplekse projekter parallelt og finde vej i et dynamisk miljø med mange bolde i luften.
Om Danske Shoppingcentre
Danske Shoppingcentre er Danmarks største aktør inden for shoppingcentre med 17 centre, der tiltrækker mere end 71 millioner kunder årligt. Ejet af ATP Ejendomme og Danica Pension, arbejder de målrettet på at skabe attraktive, bæredygtige shoppingmiljøer, som understøtter deres lejere i at opnå den bedst mulige indtjening, samtidig med at de imødekommer forbrugernes behov. Med et stærkt fokus på ESG og optimering af både deres fysiske og digitale platforme, har Danske Shoppingcentre en klar mission om at bevare og udbygge deres markedsledende position.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Søren Bentsen på +45 22 44 36 40 eller sbe@hudsonnordic.com eller Research Consultant Christian Skytt på +45 31 60 05 02 eller cts@hudsonnordic.com. Hudson Nordic varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Danske Shoppingcentre.