IT Netværksspecialist i Core Enterprise Network – Dagrofa

Ansøgningfrist: 31/03/2023
  • Reference: 144227
  • Job type: RecruitmentProject

IT Netværksspecialist i Core Enterprise Network til Dagrofa – Ringsted


Er du en erfaren IT-netværksspecialist inden for design og drift af Core Enterprise Network? Har du lyst til en selvstændig rolle med stor indflydelse, og hvor du kan realisere din ambition om at udvikle dig fra en driftsrolle til at arbejde mere med arkitektur? Vil du simplificere og transformere et af de større netværk i Danmark med +500 lokationer, som spænder fra den mindste købmand til store komplekse anlæg? Så læs endelig videre, da du kan være medvirkende til en teknologitransformation af de helt store.


Teknologi som fremtidens forretningsdriver


Dagrofa er midt i en teknologitransformation, hvor der er mulighed for at komme med på rejsen fra begyndelsen. Transformationen handler om modernisering, digitalisering og simplificering af et komplekst IT-landskab og med et stærkt fokus på at optimere kunderejsen og bringe kunderne tættere på gennem IT.


Transformationen får stor betydning for alle Dagrofas forretningsprocesser og -områder såsom butikkerne, logistikforretningen og foodservice. Fremtiden bygger på bl.a. Dynamics 365 platformen, Azure Integration Services, og forskellige state-of-the-art forretningskritiske applikationer til logistik/lager, salg, indkøb og andet. Det betyder en signifikant udvidelse af IT-organisationen med mange nye kompetente kollegaer på tværs af teknologier og applikationer.


Som IT-netværksspecialist rapporterer du til IT-driftschefen og bliver en del af et fire-mands netværksteam, hvor der er specialister inden for relaterede fagområder. En stor del af IT-organisationen arbejder i Ringsted, som også vil være dit udgangspunkt, og der vil selvfølgelig være fleksibilitet ved behov.


Jobbet


Som IT-netværksspecialist vil dine opgaver fokusere på at levere en sikker og stabil netværksdrift. Meget af din tid vil gå med det strategiske arbejde med design af fremadrettede løsninger samt udarbejdelse af planer og implementering af disse. Det langsigtede mål er at etablere et ‘Future Network’ og drive transitionen mellem eksisterende og fremtidige løsninger.


Der vil være en væsentlig grad af projektorienteret arbejde, hvor du netop kan arbejde med at skabe langsigtede holdbare løsninger frem for at skulle bruge for meget af din tid på kortsigtede driftsopgaver. Du vil arbejde tæt sammen med IT-sikkerhed, som stiller krav til den fremtidige infrastruktur og udarbejder løsninger, der understøtter forretningens modning – og det kan kun gøres med teknisk rådgivning og støtte af netværksafdelingen. Teknisk vil du arbejde med bl.a. Palo Alto / MPLS / SD-Wan samt deltage i trouble-shooting og problem management i forbindelse med major incidents.


Vigtige stikord i relation til opgaveløsningen vil være at bevare overblikket, sætte nogle arkitektoniske hjørnepæle samt at få struktureret og eksekveret på opgaver og projekter.  


Profilen


Som person er du først og fremmest en engageret og hjælpsom kollega, som køber ind på at have nogle fælles mål og er bevidst om, at du som del af et specialiseret team skaber størst succes. Overfor dine kollegaer på tværs af IT-organisationen er du proaktiv, imødekommende, vedholdende og skal nok altid finde en løsning. Du har ambitioner om at udvikle dig fra drift til arkitektur – samtidig med, at du anerkender at ’basis’ skal være på plads. Når du løser opgaver, er du struktureret nok til at lægge en plan og få den afsluttet og med et godt øje for formålet.


Fagligt har du en bred indsigt i infrastruktur og har fundet en særlig interesse i netværksarkitektur, og hvor du har:


  • god erfaring med udvikling og implementering af netværksløsninger i en mellemstor eller stor virksomhed
  • kendskab til netværksarkitektur i spændingsfeltet mellem on-prem og Cloud
  • en vis indsigt i IT-sikkerhed relateret til netværksløsninger
  • gerne kendskab til 802.1X og konkret erfaring og viden om Azure med fokus på netværk i et hybridt miljø
  • erfaring med routing protokoller som BGP og OSPF samt MPLS


Afdelingen


Du bliver en del af en voksende IT-organisation med pt +90 medarbejdere, der arbejder med IT-support, IT-drift-, IT-udvikling og IT-sikkerhed. Netværk er en del af IT-drift, hvor der er 15 dygtige specialister indenfor hhv. Logistik/ERP/Platform, Servere samt Infrastruktur. Sammen arbejder de med at løse en række spændende projekter, udvikling og optimering af drift – både i relation til den daglige drift og teknologitransformationen.


Hvorfor du skal søge til Dagrofa


Egentlig kan det siges meget kort med nogle få spørgsmål. Vil du have indflydelse på fremtidige designs og teknologivalg? Vil du være en del af en stor IT-organisation, som vil være med til at revolutionere Dagrofa og sikre dem førersædet? Og vil du arbejde sammen med nogle fantastiske kollegaer med en masse erfaring, og hvor der er en tro på, at man kan have det sjovt samtidig med at være ambitiøs? Hvis du kan svare ja på dette, så ved du også hvorfor, at du skal lægge en billet ind på stillingen og/eller gøre dig bekendt med Dagrofa.


For mere information er du velkommen til at række ud til Search Consultant Benjamin Våg eller Assignment Manager Isabel Mørkeberg på telefon 70 27 77 33. For at søge skal du blot klikke på ”ansøg” i øverste venstre hjørne og vedhæfte lidt om dig.

Vi forpligter os til mangfoldighed og inklusion

Hos Hudson Nordic går vi ind for lige muligheder for alle og støtter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race, farve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller udtryk, national oprindelse eller herkomst, alder, handicap, civilstand eller enhver anden karakteristika beskyttet af loven. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Commitment to diversity and inclusion

At Hudson Nordic we support equal opportunities for everyone and support the prohibition of discrimination based on race, colour, religion, gender, sexual orientation, gender identity or expression, national origin or ancestry, age, disability, marital status, or any other characteristic protected by law. Therefore, we encourage all interested candidates, regardless of background, to apply for this position.