Key Account Manager, Food Service

Indrykket 08/06/2020
  • Reference: 143686
  • Job type: RecruitmentProject
  • Ansøgningfrist: 15/07/2020

Key Account Manager, Food Service


Har du kompetencerne og lysten til at indgå i et stærkt Food Service team i en af Danmarks mest anerkendte fødevarevirksomheder? Ønsker du et arbejde, hvor du får selvstændigt ansvar for udvikling af samarbejdet med kædekunder og grossister? Så læs mere her…


Hudson Nordic søger lige nu en engageret og erfaren Key Account Manager på vegne af Stryhns A/S og deres Food Service team. Som Key Account Manager får du ansvaret for at samarbejde med kædekunder og grossister i det vestlige Danmark. Alt med et selvfølgeligt fokus på at skabe salg og vedvarende relationer til både grossister og kædekunder samt at opnå gode partnerskaber med dine grossister og deres kunder for at opnå en værdifuld indsigt i deres behov og muligheder.


Du bliver en del af et dedikeret Food Service team på 4 medarbejdere, der sammen arbejder med fokus på at sikre højest mulig kvalitet i salget til kunderne, distributionsopbygning, samlet P&L og fælles prioriteringer. Derudover vil du samarbejde bredt med virksomhedens marketingfunktion for at sikre kunderejsen og skiftet fra produktorientering til løsningsorientering i salgsarbejdet.


Rollen er placeret på Stryhns A/S’s hovedkvarter i Roskilde og refererer ind til Channel Manager for Food Service. Der må påregnes nogle rejsedage ifm. kundemøder, salgsmøder og messer; overnatning ude er dog begrænset.


Dine primære ansvarsområder:


  • Fuldt P&L ansvar for egen kundeportefølje
  • Aktivering af kædekunder, herunder sparring, udvikling og fastholdelse.
  • Samarbejde med grossisternes enheder i dit område
  • Fokusere på udvikling af Food Service kategorien, herunder fokus på at give Stryhns Food Service en bredere kulinarisk vinkel.
  • Udvikling af inspiration og produkt ideer kantinesegmentet
  • Køkkenfagligt input og know-how til organisationen, for hermed at sikre professionalisme i indsalgsmateriale, fokus og metoder.


For at blive en succes i rollen som Key Account Manager i Food Service afdelingen, udvikler og gennemfører du kanal- og kundestrategi, ligesom du systematisk kan prioritere og bearbejde dine kunder inden for kanalerne. Der ses lige nu et skift fra en produktorienteret tilgang til en mere løsningsorienteret tilgang til salg af Stryhns sortimenter, og der forventes derfor, at du har fokus på systematisk at opbygge analyser og facts om kæderne og slutbrugere, der bruges til løsningssalg og mersalg til nye og eksisterende kunder.


Erfaren salgsprofil med omfattende kendskab til Food Service


Vi leder efter dig, der kommer med en køkkenfaglig uddannelse, gerne fra kantinebranchen, samt omfattende kendskab til Food Service branchen. Det er et krav, at du forstår fokusset på udviklingen af relationerne til Food Service grossisterne, ligesom du gerne har dit netværk i orden og har påvist gode resultater i det job du besidder i dag. Som person er du udadvendt og proaktiv, og besidder strålende kommunikations- og relationsevner, som du aktivt bruger i udviklingen af din kundeportefølje.


Du har et højt drive og motiveres af en selvstændig rolle, hvor du får mulighed for at sparre med dedikerede og dygtige kollegaer i et mindre velfungerende team. Du har et ønske om at leve Stryhns værdier og er motiveret af at formidle kendskabet om Stryhns’s produkter både i og udenfor køkkenet.


Det forventes, at du arbejder struktureret og kan lade at arbejde ud fra satte KPI’er og deadlines. Det forventes derudover, at du har kendskab til Office pakken (Outlook, Word, Excel).


Lyder dette som noget for dig?


Hudson Nordic varetager rekrutteringen på vegne af Stryhns A/S og du er derfor meget velkommen til at kontakte Partner Martin Hellesen +45 20 19 93 78 / mh@hudsonnordic.com) for mere information om stillingen.


Du søger stillingen ved at klikke på knappen ”Ansøg” ovenfor, hvor du samtidig kan læse og godkende hvordan vi behandler din persondata efter gældende lovgivning.


 


Stryhns AS – lang historie i dansk fødevareproduktion


Med sin lange historie er navnet Stryhns nærmest blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Siden 2008 har Stryhns, sammen med Graasten Salater AS, været en del af den familieejede norske fødevarekoncern Agra under koncernnavnet Stryhns AS.


Man producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej, Jensens Køkken, Graasten salater og K-Salat, remoulader og dressinger samt Langelænder pølser. Alle mærker med en lang tradition for høj ensartet kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort Stryhns til en del af danskernes hverdag. Deres hovedkontor ligger i Roskilde og har fem fabrikker, som ligger i Graasten, Havnsø, Lystrup, Himmelev og på Langeland. I 2015 modtog Stryhn’s fabrikken DIs produktivitetspris, som fremhævede virksomheden som en rollemodel. 


Se mere på www.stryhns.dk