Key Account Manager

Indrykket 12/05/2020
  • Reference: 143676
  • Job type: RecruitmentProject
  • Ansøgningfrist: 07/06/2020

Key Account Manager, Brand


Har du evnerne og lysten til at være med til at udvikle pr trading’s position i Danmark? Ønsker du en central rolle i et dedikeret og erfarent team og har du lyst til at varetage ansvaret for et område med masser af potentiale? Så læs med her…


En af danmarks førende producenter indenfor specialløsninger af displays og salgsfremmende koncepter, pr trading A/S søger nu en Key Account Manager til en nyoprettet stilling. I rollen som Key Account Manager bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, hvor der er fokus på, at man sammen når i mål med skræddersyede løsninger i høj kvalitet til sine kunder. Du indgår i det nuværende Brand team bestående af 7 Key Account Managers og 2 Key Account Supporters, der sammen supporterer deres kernekunder med værdiskabende displayløsninger der matcher deres unikke behov.


Rollen er lokaliseret i og arbejder ud fra pr trading’s domicil i Målev og refererer til den Administrerende Direktør i Danmark.


Selvstændigt kundeansvar fra A-Z


Du vil få ansvaret for en mindre portefølje af eksisterende kunder, og skal derudover opbygge din egen kundebase igennem opsøgende salg og relationsopbygning. I tæt samarbjede med virksomhedens øvrige funktioner vil du udarbejde idéer og løsningsforslag til dine kunder for at imødekomme deres ønske om unikke løsninger skræddersyet til den perfekte præsentation af netop deres produkter. Dine primære ansvarsområder dækker derfor:


  • Opsøgende salg og opbygning af kundebase
  • Proaktiv relationsbygning med kernekunder, herunder fokus på specialløsninger der matcher deres strategiske og operationelle behov
  • Projektledelse af salget – fra indledende kontakt til kunden, til idé og udvikling af skræddersyede koncepter der matcher dine kunders behov til afslutning og opfølgning på løsningen.
  • Fuldt kunde- og budgetansvar.
  • Rapportering til salgsledelse, herunder rapportering på opnået salg og udvikling i markedet med fokus på at gøre forretningen lønsom for både kunden og pr trading.


Udadvendt salgsprofil med projektledergen


Vi forestiller os, at du er den rette til rollen, hvis du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt nogle års opsøgende salgserfaring fra en lignende stilling. Du trives og har erfaring med opsøgende salg til nye kunder, ligesom du bevæger dig sikkert i relationen og kommunikationen med dine kunder, har en god forretningsforståelse og er vant til at indgå i også svære forhandlingssituationer. Du arbejder struktureret og analytisk med dine salgsprojekter, ligesom du er fortrolig bruger af Office pakken og diverse CRM-, rapporterings- og salgsstyringsværktøjer. Derudover taler og skriver du flydende dansk og engelsk.


Som person er du ambitiøs, positiv og dedikeret til at nå dine såvel som teamets mål. Vi fokuserer mindre på hvilken branche du kommer fra; vi er derimod fokuseret på din personlighed, din erfaring og evne til at styre mod at nå dine mål. Du trives med selvstændigt ansvar for dine egne resultater og successer, ligesom du hurtigt ser muligheder og løsninger når udfordringerne opstår. Du er selvkørende og ambitiøs på egne og firmaets vegne, og du er en teamplayer, der ønsker at indgå i virksomhedens stærke sammenhold på tværs af organisationen.


Om pr trading A/S


Siden 1968 har pr trading A/S leveret displays, POS materialer og tilbehør til detailhandelskæder og mærkevareleverandører. Lige fra starten har de selv produceret displays i alle tænkelige designs, og siden 1970 har de samarbejdet med HL Display AB, der har leveret de elementer og dele, som de ikke selv producerer.


Det betyder, at man i dag har et utrolig bredt sortiment og kan løse alle former for opgaver. Med tiden har deres produktionsanlæg udviklet sig i takt med teknologien, og i 2018 flyttede man i nyt moderne domicil i Måløv, hvor man i dag udvikler, designer og tester løsninger og producerer gennemtænkte løsninger til deres kunder.


Se mere på www.pr-trading.dk


Lyder dette som noget for dig?


Hudson Nordic varetager rekrutteringen på vegne af pr trading A/S, og derfor er du meget velkommen til at  kontakte Partner Martin Hellesen (+45 20199378 / mh@hudsonnordic.com) hvis du har spørgsmål til stillingen.


Du søger stillingen via knappen ”Ansøg” i toppen af denne annonce, hvor du samtidig kan læse og godkende hvordan vi håndterer dine persondata.