Konstruktionsingeniør til bro- og havneprojekter – Holstebro

Kompagnistræde 13, København K, Danmark
Ansøgningfrist: 30/09/2021
  • Reference: 143904
  • Job type: RecruitmentProject

Konstruktionsingeniør til bro- og havneprojekter – Holstebro


Vil du som konstruktionsingeniør være fagansvarlig i dine projekter og en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du udvikler dig sammen med de bedste? Er du kundeorienteret og kan du tænke bæredygtighed ind i dine løsninger? Og vil du være et sted med højt til loftet og stor indflydelse på dine opgaver og egen udvikling? Så foreslår vi, at du læser videre.


Vores kunde, som er en international rådgivende ingeniørvirksomhed med hovedsæde i Lyngby og adskillige kontorer i Danmark og internationalt, søger til deres trafikanlæg-afdeling i Holstebro en erfaren konstruktionsingeniør.


Trafikanlægsafdelingen


Trafikanlægsafdelingen i Midtjylland har en række stærke kompetencer, som udfører infrastruktur- og anlægsprojekter i Danmark. Med base i Holstebro bliver du en del af et multifagligt kontor med 8 kolleger, der arbejder inden for både vej, geoteknik, planlægning samt vand og miljø. Der er høj faglighed og ambitioner om at tiltrække og arbejde med spændende bro- og havneprojekter, og organisationen som helhed er anerkendt for sin stærke brokonstruktions ekspertise.

 


Spændende bro- og havneprojekter, lokalt og nationalt


Du bliver en vigtig brik i vores kundes projekter, og hvor du arbejder tæt sammen med mange forskellige specialeområder og er i direkte dialog med anlægssektionens faglige ledelse.


Dine hovedopgaver består i arbejde selvstændigt på spændende tværfaglige bro- og havneprojekter, samt, i lidt mindre grad, at arbejde med drift og vedligehold på eksisterende løsninger. Vores kunde er i vækst, og du bliver en af nøglespillerne i vækstrejsen. Andre af dine daglige leverancer består i at:


  • udtænke smarte løsninger inden for konstruktionsområdet på alle typer af projekter – eller inden for det område, hvor du gerne vil specialisere dig.
  • indgå i tætte kunderelationer til eksisterende og nye kunder, herunder med kommuner, projektudviklere og entreprenører.
  • vejlede og støtte yngre kollegaer og være mentor for dem.
  • tænke digitalisering og bæredygtighed ind i projekterne.
  • bidrage til teknisk granskning af projekter og i de faglige netværk.  


Erfaren anlægsingeniør med lyst til at lære mere sammen med de bedste


Dine kompetencer og lysten til at lære nyt og lære fra dig er nøglen til succes. Du er nysgerrig og vidensdelende, da du ved, at det også er en måde for dig til hele tiden at udvikle dig og blive bedre. I dine opgaver fremstår du løsningsorienteret, fagligt velfunderet og samtidig som en, der godt tør udfordre traditionelle tankesæt – og altid med afsæt i kundens behov og evnen til at omsætte det til bygbare projekter. Vi forventer, at du supplerer dine personlige kompetencer med følgende erfaring:


  • en uddannelse som diplom- eller civilingeniør.
  • 2-3 års erfaring eller mere med anlægskonstruktioner.
  • solidt kendskab til og højt niveau i at arbejde med projekteringsværktøjer.
  • erfaring med byggeledelse og fagtilsyn.
  • erfaring med bæredygtige konstruktioner er en fordel.
  • kendskab til bro- og/eller havneprojekter er interessant, men det er ikke et krav.


Kontaktinformation


For mere information er du velkommen til at kontakte Senior Search Consultant Annette Timmermann på telefon 70 27 77 33 eller per mail til AT@hudsonnordic.com.


For at søge stillingen skal du trykke på ”ansøg”. Vi ser på ansøgningerne løbende.