Leder til Projekt & Anlæg hos Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

Ørnegårdsvej 17, Gentofte,
Ansøgningfrist: 30/12/2022
  • Reference: 144167
  • Job type: RecruitmentProject

Leder til Projekt & Anlæg hos Gentofte Gladsaxe Fjernvarme


Ønsker du at spille en vigtig rolle inden for udrulningen af grøn energi og at være en del af den grønne omstilling? Brænder du for at lykkes som et team og at lede et erfarent team inden for anlægsprojekter? Trives du med styring af mange forskellige interessenter internt såvel som kommuner, borgere, entreprenører og rådgivere? Så anbefaler vi dig at læse videre.


Arbejdet med at udbygge fjernvarmenettet til flere områder i både Gentofte og Gladsaxe er godt i gang i disse år og sker i et så højt tempo som muligt blandt andet grundet markedsudviklingen. Forsyningsledninger bringer allerede i dag det varme vand på tværs af kommunegrænserne som en del af det samlede net for hele hovedstadsområdet. Gentofte Gladsaxe Fjernvarme (GGF) er et kommunalt ejet serviceselskab, hvor cirka 65 ansatte arbejder med at levere grøn og prisrigtig fjernvarme; med andre ord er de frontløbere i den grønne omstilling.


I rollen rapporterer du til den administrerende direktør og bliver en del af selskabets ledelse, som inkluderer ledere med ansvar for drift og administration, og hvor I sammen sætter retning for og styrer tempoet for udbygningen. Rollen er en genbesættelse i forbindelse med, at den nuværende leder går på pension. Arbejdsplads vil være på GGF’s hovedkontor i Gentofte.


Ledelse og medarbejderudvikling i tæt samspil med projekt- og porteføljestyring af anlægsprojekter


Som leder for projektafdelingen i GGF får du en central rolle i den fortsatte fjernvarmeudbygning, som udføres af flere forskellige entreprenører og underleverandører. Igennem dit ansvar får du en bred og relativ dyb indsigt i arbejdet med rammeudbud, ledelse, porteføljestyring, projektleverancerne, samarbejde med mange interessenter og løbende konfliktløsning.


Du kan kun lykkes i tæt samspil med organisationen og dit team bestående af 14 erfarne og engagerede medarbejdere, som har brug for retning, faglig udvikling, samt at du prioriterer deres fortsatte fastholdelse og evner at tiltrække de rette talenter. I det daglige bliver du involveret direkte i opgaver såsom:


  • Planlægning af kommende fjernvarmeudbygninger, portefølje- og ressourcestyring samt økonomisk disponering.
  • Opfølgning med og styring af større anlægsopgaver i samarbejde med rådgivere og entreprenører.
  • I samarbejde med eksterne rådgivere sikre rammerne i fremtidige udbud.
  • Problemløsning og opfølgning på tidsplan med entreprenører via deltagelse i byggemøder.
  • Kvartalsvise rapporteringer på tidsplan, fremdrift og økonomi til ledelsen og kommunerne.


Inspirerende og støttende leder med fokus på det fælles bedste


Du bevæger dig smidigt mellem ledelse og styring på den ene side og involvering i konkrete udfordringer og spørgsmål til projekterne på den anden side. I din interaktion med andre evner du at indgå kompromisser for det fælles bedste, da drift og administration skal kunne arbejde videre ud fra din afdelings beslutninger. Du er orienteret mod at skabe tætte relationer, samarbejde og at skabe engagement for den grønne omstilling. Overfor dine medarbejdere er du synlig, støttende og fokuseret på at spille dem gode. Det gør du blandt andet gennem et godt overblik over opgaveporteføljen, prioritering heraf og med evnen til at sige til og fra samt gennem en tæt kommunikation til organisationens interessenter, så de forstår prioriteringerne.


Dine stærke personlige kvaliteter og ledelseserfaring kombinerer du med indsigt i og erfaring med:


  • Dokumenteret ledelseserfaring, som kan komme uden for energibranchen.
  • Erfaring med anlægsprojekter (for eksempel inden for byggeri).
  • Meget gerne kendskab til AB18.
  • Indsigt i den overordnede projektplanlægning af flere sideløbende projekter og med en forståelse for sammenhæng i hele værdikæden.
  • Erfaring med udbud, rammeaftaler, kontrahering; med andre ord kan du læse det, der står med småt.
  • Stærk i brugen af MS Office applikationerne.


Et selskab med et klart formål, og som gør en forskel for mange mennesker


Medarbejderne hos GGF er ikke i tvivl om målet, som kort og godt er at tilbyde fjernvarme til så mange som muligt – og med den nuværende samfundsudvikling – at sikre så hurtig en udbygning som muligt. Udover at have et klart mål at arbejde efter bliver du en del af en kultur med fokus på fællesskab, samarbejde og dialog. Der er højt til loftet, plads til gode ideer og god opbakning til at føre dem ud i livet. Faglighed er vigtig, men menneskelighed og lyst til samarbejde er lige så højt på agendaen.


For mere information er du velkommen til at række ud til Hudson Nordic ved Search Consultant Benjamin Våg på telefon 31330651. Hudson Nordic hjælper GGF med rekrutteringen.


Du kan sende din ansøgning og cv ved at klikke på ”ansøg” i øverste venstre hjørne. Så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 31. oktober 2022.

Vi forpligter os til mangfoldighed og inklusion

Hos Hudson Nordic går vi ind for lige muligheder for alle og støtter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race, farve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller udtryk, national oprindelse eller herkomst, alder, handicap, civilstand eller enhver anden karakteristika beskyttet af loven. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Commitment to diversity and inclusion

At Hudson Nordic we support equal opportunities for everyone and support the prohibition of discrimination based on race, colour, religion, gender, sexual orientation, gender identity or expression, national origin or ancestry, age, disability, marital status, or any other characteristic protected by law. Therefore, we encourage all interested candidates, regardless of background, to apply for this position.