Marketing Projektleder, Brugskæderne Coop

Ansøgningfrist: 01/01/0001
  • Reference: 143932
  • Job type: RecruitmentProject

Marketing Projektleder, Brugskæderne Coop


Er du en skarp projektleder med solid erfaring indenfor udvikling og drift af Taktiske Kampagner? Og har du lyst til at være med til at udvikle og styrke dette på 3 af Danmarks største dagligvare kæder; Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen? Så læs mere nedenfor…


Hudson Nordic søger lige nu to Projektledere til Brugskæderne – hhv. til Kvickly & SuperBrugsen, samt til Dagli’Brugsen, som skal arbejde med at styrke og udvikle kædernes taktiske kampagner imod forbrugeren. 


Med reference til Sr. Projektleder for Taktiske Kampagner, vil du blive del af et dynamisk team i den nye samlede marketingorganisation under Brugskæderne, bestående af cirka 14 medarbejdere og hvor du dermed får gode muligheder for sparring, samarbejde og udvikling. Din arbejdsplads vil være på Coops Servicekontor i Albertslund, hvor teamets indsats i dagligdagen, sikrer at de taktiske kampagner driver og genererer den ønskede trafik i butikkerne.


Dygtig marketing projektleder


Vi leder efter dygtige og ambitiøse projektledere som kommer med erfaring indenfor marketing, image, kommerciel forretningsudvikling og omni kampagneudvikling, samt eksekvering. Vi forestiller os, at du kommer med en uddannelsesmæssig baggrund på min. cand.merc.-niveau inden for marketing og dertil har du min. 2-3 års erfaring fra bureau og/eller producentsiden. Det kunne være fra en stilling som Marketing Projektleder, Brand Manager eller lignende, hvor du har opnået stærke kompetencer indenfor såvel analog og digital marketing, og det at arbejde med kommunikation i butikkerne. Du er holistisk stærk og evner at tænke 360 graders kommunikation ind i hele kunderejsen, fra kampagneudvikling til mødet i butikken.


Du er vant til at arbejde analytisk og bruger naturligt data i dit arbejde, for at komme frem til den rette kommunikationsstrategi og eksekvering. Du er desuden vant til at med komplekse projekter og sikre inddragelse af alle relevante interessenter. Du har muligvis erfaring fra BtC og/eller FMCG og gerne indgående kendskab til retail- /detailhandlen.


Som person er du udadvendt og serviceminded. Du vil skulle arbejde i et stort hus, hvor det er afgørende, at du har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til opgaver og mennesker. Herudover er du analytisk, ansvarsbevidst og trives med selvstændig opgaveløsning, og du har et godt overblik med sans for detaljen og evner at overholde stramme deadlines.


Lyder dette som noget for dig?


Hudson Nordic varetager rekrutteringen på vegne af Coop og du er derfor meget velkommen til at kontakte Research Consultant Anne-Louise Vittus (70 27 77 33/ alp@hudsonnordic.com) for mere information om stillingen.


Du søger stillingen ved at klikke på knappen ”Ansøg” ovenfor, hvor du samtidig kan læse og godkende hvordan vi behandler din persondata efter gældende lovgivning.