Produktspecialist til AH diagnostics

Indrykket 07/02/2020
  • Reference: 143632
  • Job type: RecruitmentProject
  • Ansøgningfrist: 01/01/0001

Produktspecialist til AH diagnostics – København



Ansvar for salg af BioTek’s portefølje indenfor Imaging, Detection og Liquid Handling


Fagligt udviklende og selvstændig stilling for en erfaren akademiker eller bioanalytiker med lyst til at kombinere faglighed med salg og rådgivning. Som produktspecialist får du ansvar for salg af højkvalitetsprodukter fra BioTek, der inkluderer komplekse instrumenter og forbrugsartikler. Du overtager en veletableret kundeportefølje, som skaber et godt fundament for din videreudvikling af eksisterende og nye kunder.


Arbejdssted er på AH diagnostics’ kontor i København, hvor du har 4 engagerede kollegaer, og derudover nyder du godt af en række støttefunktioner på hovedkontoret i Århus. Din faglighed styrker du både gennem tæt dialog med leverandøren og ved at være en del af et nordisk team, der arbejder fokuseret med BioTek. Du rapporterer til og støttes af den danske salgschef, som arbejder fra kontoret i København.


Jobbet

Du får et stort råderum og selvstændighed til at planlægge og gennemføre salgsbesøg, møder og workshops, og opbygger derigennem solide relationer. Du måles på din kvalitet og ikke kvantitet, da ønsket er at indgå i faglige dialoger med og yde dyb support til dine kunder, som slutbrugerne i den danske sundhedssektor, pharma-virksomheder og universiteter, herunder forskere og laboranter. Du får også mulighed for at deltage i relevante konferencer og messer. Dine daglige opgaver består bl.a. i at:


  • Gennemføre salg og initiere salgsfremmende aktiviteter
  • Rådgive og vejlede dine kunder
  • Produkt- og applikationstræning
  • Planlægge og udføre kampagner, enten selv eller sammen med marketing-teamet
  • Undervise og træne kunder


Din succes måles gennem din evne til at fastholde og udvikle eksisterende kunder samt at tiltrække nye kundeemner. Derudover forventes du, at du har overblik over og kan sælge bredt ind af BioTek’s portefølje af stærke kvalitetsprodukter.


Profilen

For at få succes i jobbet besidder du et naturligt kundetække og med lyst til at sælge og skabe resultater. Det er naturligt for dig at være proaktiv og derfor ikke vente på, at mulighederne kommer til dig. Du er derfor opsøgende ift. opgaver og relationer, og du ønsker udfordringer med høj faglighed. I dit arbejde viser du en god energi og selvstændighed samt evner at balance mellem forskellige opgaver. Du får selvfølgelig en grundig produktintroduktion og løbende videreuddannelse mhp. at kunne tilbyde dine kunder unik støtte og vejledning. Dine stærke personlige egenskaber kombinerer du med faglige kvalifikationer såsom:


  • En relevant uddannelse som akademiker eller bioanalytiker/laborant
  • Praktisk erfaring fra laboratoriet med og viden om readers, imaging og/eller mikroskopi
  • Salgserfaring, gerne til de aktuelle kunder og ellers anden salgserfaring.
  • Et godt niveau i dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt
  • Rutineret bruger af MS Office-pakken og gerne et CRM-system


AH diagnostics tilbyder

Du får mulighed for at blive del af en nordisk virksomhed i vækst, der har et konstant fokus på at kunne tilbyde innovative og unikke produkter indenfor life science og diagnostik. Det videnskabelige niveau prioriteres og er højt, og hvor det vigtigste mål er at sætte kunderne i centrum. Du tilbydes en attraktiv lønpakke inkl. firmabil, pension, m.m.


Kontaktinformation

For mere information er du velkommen til at kontakte Anne-Louise Pedersen eller Camilla Svendsen fra Hudson Nordic på telefon 7027 7733, som står for selektionen.


Om AH diagnostics

AH diagnostics leverer reagenser, instrumenter og laboratorieartikler til molekylærbiologisk og immunologisk forskning og diagnostik. Sparring og faglig vejledning er kernen i deres arbejde, da deres produkter er højteknologiske og ofte en langsigtet investering. Med produkter fra mere end 35 leverandører dækker de hele workflowet hos deres kunder, der arbejder i sundhedssektoren, pharma- og biotekvirksomheder samt på universiteter. Der er 50 ansatte i Norden, hvoraf 25 arbejder på hovedkontoret i Aarhus og 5 på salgskontoret i København.