Sekretariatschef til KAB

Indrykket 24/07/2020
  • Reference: 143717
  • Job type: RecruitmentProject
  • Ansøgningfrist: 18/08/2020

I forbindelse med, at KAB’s nuværende Sekretariatschef rykker videre til en direktørrolle i kundeorganisationen, søger vi et såkaldt unikum; et unikum, som er defineret ved at evne kunsten at understøtte strategiprocesser og -eksekvering, skabe tætte relationer til og engagere andre, lede og udvikle medarbejdere samt at kunne spille andre gode.


Sekretariatet har ansvaret for betjening af KAB’s administrative og politiske ledelse, herunder repræsentantskab og bestyrelse, bestyrelsesudvalg, direktion og beboerrepræsentantskaber og diverse ledelsesfora. Derudover har Sekretariatet også ansvaret for projektporteføljeledelse ligesom, at diverse projekter og tværgående opgaver er placeret i funktionen.


Sekretariatschefen refererer til den adm. direktør, er en del af ledelseslaget og deltager i alle direktions- og bestyrelsesmøder.


Direktionssupport, projektporteføljeansvar, ledelse og strategieksekvering


Sekretariatschefens fornemmeste opgave er grundlæggende at sikre, at den adm. direktør og KAB som helhed har tillid fra bestyrelsen / formandskabet. Det gøres bl.a. gennem support til direktionen samt planlægning og eksekvering af strategiarbejde og initiativer. Det er vigtigt at få direktionen til at agere effektivt og træffe de rette beslutninger. Sekretariatet er ansvarlig for flere større årlige konferencer, kundetilfredshedsmålinger, ledelsesrapporteringer, udvikling af strategier og mål, faglig udvikling og fællesskab for konsulenterne på tværs af KAB m.v.


Tilbagevendende opgaver vil være, enten direkte eller gennem teamet, at:


  • producere dagsordener til leder- og direktionsmøder og levere materiale af høj kvalitet til bestyrelsesmøder.
  • være tovholder på direktionsmøder inkl. at sikre gennemgang af dagsordnerne samt udarbejde referater og videreformidle direktionens beslutninger.
  • koordinere direktionens ønskede projekter og drive diverse ad hoc-opgaver i form af at definere, planlægge og eksekvere på planer og aktiviteter (som en form for programchef).
  • indsamle og bevare overblik over KAB’s projektportefølje og præsentere dette for direktionen mht. prioriteringer og investeringer.
  • lede, udvikle og supportere medarbejderne samt koordinere og prioritere opgaverne.


Det største succeskriterie er, at du hurtigt evner at få etableret tætte relationer med organisationen og skabt tillid til din person og integritet. Ved siden af dette leverer du og dit team selvfølgelig materiale af høj kvalitet og sikrer, at Sekretariatet fremstår fleksibelt og serviceorienteret.


Strategisk tænkende ”diplomat” fra en interesse- eller politisk organisation


Som person besidder du en stærk integritet og loyalitet samt en udpræget evne til at skabe relationer på tværs af organisationer og ud mod centrale interessenter. Du trives godt med at støbe fundamentet og bane vejen for, at direktion og organisation præsenterer sig bedst muligt, bl.a. ved at sikre struktur, prioriteringer, planlægning og eksekvering. Dertil er du indstillet på at have mødeaktivitet om aftenen og indimellem i weekenden for at sikre fremgang i beslutningsprocesserne.  


Som leder er du prioriterende og delegerende og har tillid til, at omgivelserne godt kan selv. Du demonstrerer et bredt organisatorisk overblik med empati og forståelse for ledelsens- og medarbejdernes behov, og i samarbejdet med andre oplever de dig som energisk og humoristisk. Med andre ord er du sjov, engagerende og motiverende at arbejde sammen med.


Dine faglige kvalifikationer indeholder, men begrænses ikke af yderligere anden spændende relevant erfaring:


  • Baggrund fra en kommune, interesse-, arbejdsmarkeds- eller politisk organisation og med politisk og strategisk tæft.
  • Akademisk uddannelse på kandidatniveau fra universitetet.
  • Erfaring med ledelse eller vist ledelsespotentiale i en teamlederrolle og med evnen til at kunne lede både akademikere og HK’ere.
  • Erfaring med forandringsledelse og evne at være en drivende kraft i at udrulle nye initiativer, politikker, strategier etc.
  • Gerne erfaring med projekt- og porteføljeledelse (såsom PRINCE2 eller andet).


Og hvorfor skal du søge?


Du får i rollen som Sekretariatschef seks kompetente og erfarne medarbejdere i reference. Du får muligheden for at være helt inde i KAB’s maskinrum og er en vigtig brik i, at KAB træffer strategiske beslutninger på et oplyst grundlag. Derudover er der tæt samspil med alle centrale interessenter i KAB og KAB-fællesskabet, hvor det er dig og din afdeling, der sikrer overblik over igangværende aktiviteter, projekter og ideer.


Udover at være en vigtig brik, er din afdeling også den, der ofte samler puslespillet. Der er tale om en karrierestilling, som kan åbne op for flere spændende muligheder i organisationen.


Du får kontor i hjertet af København på Vester Voldgade 17, og i løbet af 2021 flytter KAB til et nybygget domicil på Enghavevej på Vesterbro lige ved Carlsberg Station.


Kontaktinformation


For mere information er du velkommen til at kontakte Managing Partner Camilla Svendsen fra Hudson Nordic på telefon +45 20 71 49 83 eller mail cs@hudsonnordic.com. Hudson Nordic håndterer rekrutteringsprocessen sammen med KAB.


Send din ansøgning og cv ved at klikke på ”ansøg” i toppen af siden.