Senior Category Manager, Indirect – Telenor

Ansøgningfrist: 16/12/2021
  • Reference: 143980
  • Job type: RecruitmentProject

Senior Category Manager, Indirect – Telenor


Vil du, sammen med to kollegaer, være med til at opbygge et forretningsorienteret indkøbsteam og selv drive Telenors indirekte kategori? Og kan du rammesætte og drive ambitiøse strategiske målsætninger inden for din kategori uden at gå på kompromis med etiske retningslinjer og prioritering af gode leverandørsamarbejder? Så kunne det meget vel være dig, vi leder efter til en rolle som Senior Category Manager.


Som Senior Category Manager bliver du ansvarlig for at lede Indirect kategorien, som bl.a. inkluderer Facility, Retail, HR services, o.a., og hvor du rapporterer til en Lead Category Manager for Market & Indirect, og I vil alle være nyansatte og sammen skulle skabe et ”dream team”. Du bliver også en del af en større indkøbsorganisation med dygtige kollegaer og samarbejder også med Telenor Groups (TPC) globale indkøbsfunktion i Singapore. Arbejdssted er på Teglholmen i København og med mulighed for at arbejde hjemmefra.


Mulighed for at gøre en synlig forskel i et dynamisk miljø


Som Senior Category Manager Indirect bliver du ansvarlige for  at drive og realisere de strategiske målsætninger for Indirect kategorien og i den forbindelse sikre de rette kontrakter og rammeaftaler indenfor områder såsom Facility, Retail, HR services, osv. Sammen med dine interessenter i forretningsområderne får du afklaret behov, yder rådgivning, og får rammesat betingelserne.


Hos Telenor er Sourcing proaktiv og har en dyb forståelse for Telenors etiske retningslinjer og processer, hvorfor du også bliver en intern ambassadør for processerne og eksternt sikrer, at Telenors leverandører overholder krav og forventninger. Nogle af dine konkrete ansvarsområder og arbejdsopgaver bliver at:


  • sikre, at Telenors etiske retningslinjer og indkøbsprocesser bliver overholdt.
  • være i tæt dialog med forretningen og i samarbejde med dine interessenter identificere og gennemføre forskellige initiativer.
  • være i tæt dialog med forretningen og i samarbejde med dine interessenter identificere og gennemføre forskellige initiativer.
  • supportere globale projekter samt sikre, at globale kontrakter implementeres lokalt.
  • drive indkøbsprocesser i samarbejde med kontraktsejere og tage aktivt ansvar for f.eks. analysefasen, forhandlingsstrategi samt udvikling af kommercielle modeller.
  • opnå eller overstige årlige besparelsesmål i samarbejde med TPC.
  • levere månedlige rapporteringer – internt og mod TPC.


Erfaren og udadvendt specialist i indirekte indkøb


Som Senior Category Manager er det naturligt for dig at etablere og indgå i relationer på tværs af organisationen og udimod leverandører, og overfor alle præsenterer du dig som en engagerende og overbevisende kommunikator. I dine samarbejder søger du at optimere, realisere dine mål og samtidig at skabe løsninger, hvor begge parter vinder ved et samarbejde. Som person er du forandringsvillig, trives med dynamik og en stor selvstændighed – samtidig med, at du gerne vil være en del af et team, vidensdele og sparre med andre.  ved at tilpasse dig ændringer og ønsker også gerne at tage en aktiv del af proces og opgaveoptimeringer, support, værktøjer, læring og vidensdeling. Du betragter dig selv som både analytisk, proaktiv og vedholdende, når dine deadlines og sætter en stor ære i at levere med præcision og ordentlighed.


Fagligt forventer vi, at du kommer med en god forståelse for forhandlinger og indkøbsprocesser samt kan genkende dig selv i nedenstående:  


  • 2-4 års erfaring med kategoriledelse.
  • Det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med indirekte indkøb og har indsigt i det relevante leverandørsegment.
  • Erfaring med RFx processer (herunder de forskellige faser).
  • Kontraktsforståelse.
  • Flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
  • Erfaring med Office pakken, især Excel, PowerPoint og Word.


Hvem er Sourcing i Telenor?


Du bliver en del af et team der er fordelt på to lokationer; Aalborg og København. Du rapporterer til Head of Sourcing i Telenor Danmark, som er placeret i Finance. Sourcing teamet varetager, i samarbejde med forretningsenhederne, det overordnede ansvar for at sikre de bedst mulige aftaler for Telenor samtidig med, at Telenors indkøbspolitik og høje etiske retningslinjer overholdes. Herudover har teamet et stærkt samarbejde, som er én af nøglerne til at lykkes i fællesskab – dette tager alle i teamet ansvar for og bidrager til. Du får i alt 20 engagerede kollegaer i Sourcing organisationen.


Interesseret?



Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hudson Nordic ved Marlene Høgh eller Camilla Svendsen på telefon 7027 7733. Hudson Nordic supporterer Telenor i rekrutteringen. 


Send dit cv og ansøgning ved at klikke på linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt, og vi ser på ansøgningerne løbende.