Strategisk indkøber til indkøbsafdelingen hos Elis Danmark A/S
Brænder du for at være med til at sikre de bedste strategiske aftaler, og samtidig medvirke til at aftalerne støtter op omkring Elis’ ambitiøse CSR-profil? Drømmer du om at blive en del af en indkøbsafdeling, som er på en spændende rejse, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg? Så er det nu, at du skal læse med.
Indkøbsafdelingen hos Elis har nemlig vokseværk og søger derfor igen en dygtig strategisk indkøber, som har lyst til at være en del af et energisk team på fem, som hver dag arbejder mod det fælles mål, at sikre de bedste kommercielle aftalevilkår for forretningen.
Som strategisk indkøber hos Elis kommer du til at arbejde med de strategiske aftaler på både direkte og indirekte kategorier, som skal sikre at det er nemt for resten af forretningen at foretage de daglige operationelle indkøb. Sammen med indkøbsteamet servicerer du Elis’ danske afdelinger med rammeaftaler og ved større tværgående aftaler i samarbejde med de franske kollegaer.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
- Sikre at rammeaftaler til enhver tid er optimale på lokal samt gruppe niveau.
- Følge op på kontrakt compliance/adherence i den danske organisation på de aftaler man selv er ansvarlig for.
- Indhente data på tværs af Elis’ 17 lokationer – udbudsmateriale/tilbudsindhentning.
- Medvirke til samt sikre indkøbsaktiviteter støtter op om virksomhedens CSR-profil.
- Sparre med produkt samt supply chain med øje for optimering ud fra en ”indkøbsmæssigt” vinkel.
- Supportere forretningen på ad hoc basis, fx konfliktløsning med leverandører, aftale tolkning mm.
- Præsentere til projekt styregrupper og direktionsmedlemmer.
Hvad tilbydes du?
Elis tilbyder et spændende og udfordrende job i en innovativ og bæredygtig service- og logistikvirksomhed.
Som strategisk indkøber arbejder du med en høj frihed i udførelsen af hverdagens opgaver, hvorfor du også tilbydes en stor grad af fleksibilitet og god mulighed for hjemmearbejde. Derudover tilbydes du en arbejdsplads som sætter en stor ære i at det skal være sjovt at gå på arbejde, hvorfor det sociale, work life balance samt tillid vægtes højt.
Som medarbejder hos Elis bliver du en del af et uformelt og socialt miljø, hvor omgangstonen er imødekommende og professionel, og hvor der sættes en ære i at høre dine idéer og bidrage til din fortsatte personlige og faglige udvikling. Du vil komme til at arbejde sammen med engagerede og kompetente kolleger i et dynamisk og i til tider travlt miljø, hvor man står sammen om at give kunderne de bedste serviceoplevelser og opnå de bedste resultater til gavn for virksomheden.
Mød dine kommende kollegaer her og hør, hvorfor de er glade for at arbejde hos Elis: https://dk.elis.com/da/koncern/bliv-ansat-hos-os/jobs-0
Strategisk indkøber med stærk forretningsforståelse
Du har erfaring som strategisk indkøber og bruger din værktøjskasse til at opbygge stærke business cases. Hos Elis handler det ikke blot om at købe billigt ind; det handler om at købe rigtigt ind. Det er indkøbs opgave og sikre at Elis altid har en bedre pris og/eller bedre kvalitet til samme pris som markedet. Med andre ord er indkøb en vigtig bidragsyder til en af Elis’ mange konkurrencefordele.
Vi forventer, at du:
- Mestrer udarbejdelse af baseline, analyse, benchmarks samt konsekvensberegninger.
- Har en sund økonomisk helhedsforståelse.
- Har stort mod på selv at sikre løbende compliance tjek af indgåede aftaler.
- Besidder erfaring med strategisk indkøb og forstår dig på kontraktjura samt udbudsprocesser og krav.
- Er en vedholdende planlægger, der prioriterer forventningsafstemning højt.
- Er en stærk kommunikator på engelsk i skrift og tale.
Lyder dette som noget for dig?
Hudson Nordic varetager processen på vegne af Elis Danmark – hvis du ønsker yderligere information eller har spørgsmål om jobbet kan du kontakte Balder Vendt-Striim på tlf. 31 24 99 01 eller mail bvs@hudsonnordic.com.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Ansøg”. Her vil du samtidig kunne læse om og acceptere hvordan vi håndterer dine persondata. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Om Elis
Som medarbejder hos Elis bliver man en vigtig spiller i deres rolle som Danmarks førende tekstilserviceudbyder. Elis udlejer, vasker og leverer kvalitetstekstiler, måtter/mopper og fuldservicerede hygiejneløsninger til både store og små virksomheder. Elis udvikler hele tiden nye bæredygtige produkter og serviceløsninger uden at gå på kompromis med kvaliteten, og det sikrer dem en miljøvenlig profil, der kommer alle til gode.
Hos Elis er de stolte af at være den første verdensmål-certificeret virksomhed i verden, og derfor er miljø og bæredygtighed et centralt element i deres strategi. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem deres cirkulære tekstiler og høje standarder for brug af sæbe i deres vaskeprocesser.
Med et ønske om at være den bedste arbejdsplads for deres medarbejdere, fokuserer Elis løbende på at uddanne deres ledere til at kunne varetage både medarbejdernes og virksomhedens interesser. Elis ved nemlig, at god ledelse er afgørende for medarbejdernes arbejdsglæde og dermed virksomhedens resultater.
I Elis’ CSR-rapport kan du læse mere om, hvem Elis er som virksomhed og deres mange aktiviteter i forhold til at være en ansvarlig og eksemplarisk virksomhed med respekt for både miljø/bæredygtighed, medarbejdernes trivsel, kundernes oplevelser og virksomhedens resultater: https://dk.elis.com/da/csr