Supply Chain Coordinator – Pascal Audio

Ansøgningfrist: 30/12/2022
  • Reference: 144160
  • Job type: RecruitmentProject

Supply Chain Coordinator til Pascal


Er du passioneret og motiveret for at arbejde kundeservice og ordreekspedition i et internationalt miljø? Og vil du arbejde hos en markedsleder inden for lydforstærkere og OEM-produkter til audioindustrien, der oplever konstant vækst? Hvis ja, så skal du læse videre.


Til deres kundeservice team, som er en del af Supply Chain, søger Pascal en serviceorienteret Supply Chain Coordinator med lyst til, sammen med to erfarne kollegaer, at varetage ordrebehandling, deltage på kundemøder via teams og at være kundernes daglige kontaktperson ifm. med ordrebehandlingen.


Arbejdssted er på det globale hovedkontor i Herlev, hvor der arbejder dygtige specialister inden for Development, Supply Chain og meget mere, og derudover er Pascal repræsenteret med Sales i udvalgte markeder. Manufacturing er outsourcet til produktionspartnere i Asien og USA. Du rapporterer til Global Supply Chain Director.


Jobbet


Som Supply Chain Coordinator vil dit primære ansvarsområde være at sikre effektive og præcise leverancer til kunderne både internt og eksternt. Dit fokus vil være at hjælpe kunder med svar på deres ordrerelaterede spørgsmål samt ekspedition heraf. Du vil arbejde globalt med kunder, logistikpartnere samt produktionspartnere. Du vil blive en aktiv del af den daglige drift og et meget vigtigt bindeled til kunderne


Dine vigtigste opgaver bliver:


  • Kundernes point-of-contact vedr. leverancer og ordrestatus.
  • Sikre en fejlfri ordrehåndtering samt besvarelse af kunders ordrerelaterede spørgsmål og håndtere opgaver som ordreindtastning, fakturering, kreditering, forsendelse og returnering.
  • Håndtere global fragt med primært afsæt fra Asien til Europa og USA.


Profilen


Vi søger dig, som er en engageret kundekonsulent, der har et servicegen helt ud i fingerspidserne, og som oprigtigt motiveres af at hjælpe andre og at løse problemer – samtidig med, at du også har lyst til at sætte dit præg på processer og strukturer. Det falder dig naturligt at indgå i relationer, samarbejde med andre, og at være disciplineret i at følge op og levere inden for den lovede tidsramme. Du trives i et dynamisk miljø med højt til loftet, hvor din personlighed og professionalisme gør dig i stand til at samarbejde på tværs af alle lag med både interne og eksterne kunder og partnere, og hvor du altid viser en professionel etik og integritet. Dertil er du selvfølgelig også behagelig, hyggelig og sjov at arbejde sammen med.


Du kombinerer dine personlige kompetencer med følgende erfaring:


  • Minimum 2 års erfaring fra tilsvarende stilling og gerne fra en international virksomhed.
  • ERP system forståelse, gerne kendskab til Dynamics 365 BC.
  • Selvkørende i MS Office (Outlook, Excel, PowerPoint).
  • Højt niveau i dansk og engelsk, i skrift og tale.


Du tilbydes mere end “blot” et job


Du vil blive en del af et miljø i en virksomhed med meget engagerede, dynamiske kollegaer, som vægter det faglige og sociale højt, og hvor tonen er uhøjtidelig og frem for alt humoristisk. Pascal er en virksomhed, hvor du får frihed under ansvar, og hvor der bliver taget hånd om det sociale miljø. Herunder kan eksempelvis nævnes fri snackbar til den lille sult, tirsdagstræning for de friske og vinsmagning for de interesserede.


Pascal udvikler og producerer effektive forstærker- og højtalerløsninger og er førende specialister bl.a. indenfor kompakte forstærkermoduler til professionelt brug. Kunderne er internationale brands, der typisk producerer aktive højtalere.


Pascal er kendt for at udfordre og udvikle løsninger, der bliver bemærket og anerkendt på markedet for audioprodukter. Pascal er overbevist om, at vækst går hånd i hånd med udviklingen af den enkelte medarbejder. Dette kommer sig til udtryk gennem fokus på personlig og faglig udvikling.


Kontaktinformation


For mere information er du velkommen til at kontakte Search Consultant Benjamin Våg eller Senior Manager Balder Vendt-Striim fra Hudson Nordic på telefon +45 70 27 77 33. Hudson Nordic håndterer rekrutteringsprocessen sammen med Pascal.


Vi ser løbende på ansøgningerne. Send din ansøgning og cv ved at klikke på linket øverst til venstre.

Vi forpligter os til mangfoldighed og inklusion

Hos Hudson Nordic går vi ind for lige muligheder for alle og støtter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race, farve, religion, køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller udtryk, national oprindelse eller herkomst, alder, handicap, civilstand eller enhver anden karakteristika beskyttet af loven. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Commitment to diversity and inclusion

At Hudson Nordic we support equal opportunities for everyone and support the prohibition of discrimination based on race, colour, religion, gender, sexual orientation, gender identity or expression, national origin or ancestry, age, disability, marital status, or any other characteristic protected by law. Therefore, we encourage all interested candidates, regardless of background, to apply for this position.