Teamlead, Service Desk til Kemp & Lauritzen

Indrykket 15/07/2020
  • Reference: 143710
  • Job type: RecruitmentProject
  • Ansøgningfrist: 01/01/0001

Teamlead, Service Desk


Har du lyst til at blive en vigtig brik i at løfte serviceniveauet i Kemp & Lauritzens Service Desk til nye højder ved at definere og implementere processer, SLA’er og KPI’er? Og har du evnerne til både at lede, eksekvere og sikre sublim kundeservice sammen med dit team? Så læs mere her…


Vi søger en Teamlead, Service Desk på vegne af Kemp & Lauritzen. I denne spændende rolle får du et stort ansvar i udviklingen af supportfunktionen til en proaktiv servicehub, der leverer 1st og 2nd level support på tværs af forretningen og dens 2.700 medarbejdere. Det gør du sammen med et team bestående af 4 dygtige og kompetence IT-supportere, hvor du sætter retning for og spiller dem gode.


Arbejdspladsen er på Kemp & Lauritzens hovedkontor på Roskildevej i Albertslund, og du refererer direkte til IT-chefen. IT-chefen er nyansat og står i spidsen for en ny IT-strategi, der bl.a. understreger, at Kemp & Lauritzen er et Microsoft-hus samt skal digitalisere og dermed implementere standard processer og applikationer ud igennem de kommende år.


Drift og teamledelse af Service Desk i en virksomhed i stærk udvikling


Dine vigtigste opgaver bliver at sætte retning for teamet og videreudvikle Service Desk til en værdiskabende funktion, der leverer 1st og 2nd level support på et højt service- og kvalitetsniveau. Det forventes, at du i rollen balancerer din tid mellem procesoptimering, implementering og eksekvering af SLA’er og KPI’er samt ledelse af teamet. Du vil gå forrest som det gode eksempel og dermed også indgå i supporten efter behov. Endvidere er Kemp & Lauritzen i fasen med at implementere ServiceNow, og her forventes det, at du med din erfaring inden for selvsamme har en mening omkring design og processer. Derudover dækker dit ansvarsområde:


  • Lede, motivere, inspirere og opfordre dine medarbejdere til udvikling og kundeorientering.
  • Implementering og idriftsættelse af processer og rammeværk inden for service desk, herunder definere og implementere SLA’er til eksterne leverandører og internt på egne leverancer.
  • Udarbejdelse og vedligehold af dokumentation, herunder udvikling af nye og videreudvikling af eksisterende services og dokumentation samt vedligeholdelse af procedurer og instrukser.
  • 1st og 2nd level support samt eskalering til og dialog med eksterne leverandører.
  • Incident Management og Problem Management; at koordinere handlinger på incidents samt løse problemer inkl. klassificering, prioritering, årsagsdokumentation og anbefalinger.
  • Deltage i kundemøder og forventningsafstemme ift. forretningens krav og behov.


Service- og procesorienteret IT-teamleder med lyst til ledelse


Som person er du selvstændig, proaktiv og særdeles kunde-, løsnings- og serviceorienteret. Du har lyst til at skabe en unik kundeoplevelse ved at løse problemerne, når de opstår og sikre, at de ikke opstår igen. Du tør tage ansvar og ejerskab og det er helt naturligt for dig at skabe strukturer, definere processer og sikre governance. Du evner at samarbejde og få det bedste ud af alle. Din ledelsesstil er kendetegnet ved rummelighed, empati og en coachende tilgang – med udgangspunkt i at kunne fastholde og udvikle dine medarbejdere samtidig med at kompetence- og leverancekrav øges.


Dine stærke personlige kvaliteter og IT-erfaring kombinerer du med 5-7 års erfaring fra og med at drive en service desk samt har prøvet at stå i spidsen for et team af dedikerede supportere. Du har bred erfaring med at implementere strukturer og processer i et komplekst miljø og gerne ved brug af ServiceNow. Du har dertil en god forståelse for IT og indsigt i, hvordan forskellige teknologier spiller sammen. Du er vant til at agere i et ITIL-miljø og definere og rapportere på KPI’er og SLA’er.


Om Kemp & Lauritzen


Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Gennem årene har virksomheden stået for en række af Danmarks største teknikopgaver – fra servicering af Storebæltsforbindelsen til udvikling af driftskoncepter for flere af Danmarks store erhvervsvirksomheder.


Virksomheden har 2700 medarbejdere, hvoraf IT-organisation består af 20 medarbejdere samt adskillige eksterne konsulenter. IT-organisationen er en essentiel støtte i Kemp & Lauritzens generelle udvikling og vækst ved bl.a. at drive en øget digitalisering og standardisering af systemer og værktøjer.


Lyder dette som noget for dig?


Så tøv ikke med at søge stillingen via knappen ovenfor. Hudson Nordic håndterer rekrutteringen i samarbejde med Kemp & Lauritzen, og du er velkommen til at kontakte Ann Sophie Thalund eller Camilla Svendsen på tlf. +45 70 27 77 33 for mere information om stillingen.