Rejsen mod det perfekte match

Vi sætter os ind i dine behov

Vores erfarne konsulenter betragter fra dag 1 dem selv som del af jeres virksomhed. Vi starter altid med at sætte os ind i vores kundes ønsker, behov og udfordringer. En af vores mærkesager er at indgå i gode og langvarige kunderelationer, så vi kender vores kunder og deres strategiske målsætninger godt.

Er du en ny kunde, så engagerer vi os lige så meget i at få skabt et fundament for et langvarigt samarbejde gennem gode dialoger og opstartsmøder. Vi skaber overblik over interessante miljøer, brancher og profiler – og lægger en strategi for, hvordan vi bedst får fat i de rigtige kandidater.

Search & Selection

Nu går vi i gang med at finde egnede kandidater. Vi aktiverer vores omfattende netværk og prikker relevante profiler på skulderen. Vi slår højst sandsynligt også et jobopslag op, hvis I ønsker dette.

Når vi har fat i kandidaterne får vi en god snak med dem, for at afdække deres interesse og relevans.

Vurdering & evaluering

Relevante kandidater inviteres til indledende interviews med vores konsulenter. Vi går i dybden og vurderer både deres faglige og personlige kompetencer. Herefter testes kandidaterne med vores egne særligt udviklede Hudson Solutions personligheds-, motivations- og evneetests.

Vi adskiller os fra de fleste af vores konkurrenter ved at have vores egne Assessment og Development Centres. Her bruger vi fulde dage på at vurdere kandidaten i forskellige scenarier gennem rollespil, case-præsentationer og kompetencebaserede interviews.

På den måde er vi helt sikre på, at vi har fundet den perfekte kandidat til jeres stilling.

Det endelige håndtryk

Når vi har fundet den perfekte kandidat, rådgiver vi i forbindelse med kontrakten og finder en fælles løsning, der fungerer for både jer og kandidaten. Vi elsker følelsen, når der er skabt det helt rigtige match mellem kandidat og virksomhed. Og vi følger både kandidat og virksomhed på tæt hold det første år.

Hvis I vælger Hudson Nordic som rekrutteringsbureau, får I derfor et bureau, der er med fra start til underskriften er sat på kontrakten – og i månederne derefter. Det giver nemlig mening. Både for os, for jer som virksomhed og for kandidaten.

 

Vær gerne detaljeret omkring hvad du ønsker at blive kontaktet omkring. Dette gør nemlig at vi kan hjælpe dig så godt som muligt.

Vi tager vores kandidater og kunder i hånden hele vejen fra opstart til afslutning af processen